Læs opRedegørelse: Merudgifter for at afskaffe aftrapning af alderspension
Sendes af: Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender
Naalakkersuisut har undersøgt de økonomiske konsekvenser ved at afskaffe aftrapningsmekanismer for alderspensionen. Redegørelsen viser, at en afskaffelse af alle former for aftrapning for både grundpensionen og tillægspensionen, vil påføre landskassen en merudgift på mellem 79-118 mio. kr. årligt i perioden 2025-2050, udover de forventede stigende udgifter til alderspension.
Redegørelsen har undersøgt data på alderspension, for at vurdere de økonomiske konsekvenser af at afskaffe aftrapningsmekanismer på alderspensionsområdet. Aftrapningsmekanismer er også kendt som modregning af alderspension, hvilket sker, hvis alderspensionisten har indkomster over de gældende aftrapningsgrænser.
Redegørelsen har undersøgt de økonomiske konsekvenser ved at fjerne aftrapningsmekanismerne. Det vurderes, at en afskaffelse af aftrapningsmekanismerne, vil medføre merudgifter til alderspensionsområdet på mellem 79-118 mio. kr. årligt. Merudgifterne skal ses relativt til de i forvejen forventede stigende udgifter til alderspensionen, som vil stige, som følge af den demografiske udvikling.
Redegørelsen viser derudover, at det reelt er få alderspensionister der har indkomster over de gældende aftrapningsgrænser. I praksis betyder det, at mange alderspensionister har gode muligheder for at have et job og et godt økonomisk supplement til alderspensionen, uden at alderspensionen aftrappes eller modregnes.
Det er hensigten med den nuværende opdeling af grundpension og tillægspension, at tillægspensionen reguleres først, således grundpensionen er en konstant indtil indtægter over 411.540 kr. årligt. Dette skal sikre social lighed mellem indkomstgrupperne.
Aftrapning af tillægspensionen starter ved individuelle indkomster over 162.934 kr. for enlige og 191.134 kr. for hver alderspensionist i et parforhold. Det betyder i praksis, at en enlig alderspensionist kan have en årlig indkomst bestående af indtægter på 162.933 kr. årligt uden at alderspensionen aftrappes. En alderspensionist i et parforhold kan have en årlig indkomst bestående af indtægter på 191.133 kr. årligt uden at alderspensionen aftrappes
”Naalakkersuisut mener det er vigtigt, at viden om alderspensionen bliver tilgængeligt for alle. Der kan være mange som mener, at aftrapningsreglerne er urimelige, men redegørelsen viser, at det faktisk er få alderspensionister, der har indkomster over de aftrapningsgrænserne. Det er også vigtigt at understrege og gentage, at reglerne blev ændret i 2023, så det kun er den enkelte alderspensionists indkomst der gælder. Så de tidligere regler om at hele husstandens indkomst indgår i en eventuel modregning af alderspensionen, gælder ikke mere ” udtaler Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked, Indenrigsanliggender og Miljø, Bentiaraq Ottosen, som fortsætter og kommer med en opfordring:
”Naalakkersuisut mener, at vi skal være realistiske og ærlige overfor borgerne. Vi har en redegørelse som viser, at det er få alderspensionister, som har indkomster over de gældende aftrapningsgrænser. Derfor er mit budskab til alle alderspensionister, der stadig vil og har lyst til at arbejde: kom og vær en del af arbejdsmarkedet. Du kan stadig både få alderspension og tjene penge ved siden af. Der er masser af sektorer som har brug for en ekstra sæt hænder – også på nedsat tid.”
Om de økonomiske konsekvenser uddyber Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked, Indenrigsanliggender og Miljø, Bentiaraq Ottosen:
”I Inatsisartut har der gennem et par år været diskuteret mulighederne for at fjerne aftrapningsmekanismer på alderspensionen. Redegørelsen viser, at de økonomiske konsekvenser ved at fjerne aftrapning er meget store. Hvis man skal dække de øgede udgifter, bliver det på bekostning af andre velfærdsområder. Naalakkersuisut vil gerne gentage, at vi står overfor en alvorlig økonomisk situation, hvor det er nødvendigt at optimere alle velfærdsområder og udgifter. Bare på alderspensionsområdet, forventes det, at der i 2040 skal afsættes over 800 mio. kr. årligt, til at dække alle udgifter til alderspension, hvis reglerne bliver ved med at være, som de er i dag. Naalakkersuisut tager redegørelsens konklusioner til efterretning, og håber at Inatsisartuts medlemmer vil gøre det samme.”
Redegørelsen konkluderer følgende:
- Baseret på 2023-tal havde 174 enlige alderspensionister indkomster over 2025 grænserne for aftrapning af pensionstillæg af i alt 1955 enlige alderspensionister, svarende til ca. 9 %.
- 30 enlige alderspensionister havde indkomster over aftrapningsgrænsen for grundpensionen, svarende til 2 % af de enlige alderspensionister.
- Baseret på 2023-tal havde 174 af i alt 1480 alderspensionister i et parforhold indkomster over 2025-grænserne for aftrapning af tillægspension, svarende til ca. 12%.
- 43 af i alt 1480 alderspensionister i et parforhold havde indkomster over aftrapningsgrænserne for grundpension svarende til 3%.
- For de alderspensionister i parforhold med en ikke alderspensionist (alderspensionstillæg efter reglerne for §5 stk. 2) har kun 10 pensionister ud af 238 indkomster over 162.934 kr.
- De 414 Døgnanbragte alderspensionister antages ikke at blive påvirket af et eventuelt forslag om afskaffelse af aftrapning af alderspension.
- På tværs af på enlige alderspensionister, alderspensionister i et parforhold, og enlige alderspensionister efter § 5 stk. 2, har i alt 358 af i alt 4087 indkomster over aftrapningsgrænsen for pensionstillæg. Det svarer til ca. 9%.
- Kun 73 af i alt 4087 enlige og alderspensionister i et parforhold havde indkomster over aftrapningsgrænsen for grundpension. Det svarer til ca. 2%.
Ekspertgruppen som skal komme med anbefalinger til en pensionsreform forventes at tage redegørelsen samt redegørelsens data med i det videre arbejde.
Publikationen kan læses her.
For nærmere information kontakt ministersekretær Anders Samuelsen på e-mail: ansa@nanoq.gl eller tlf. + 299 34 56 11
Redegørelsen har undersøgt data på alderspension, for at vurdere de økonomiske konsekvenser af at afskaffe aftrapningsmekanismer på alderspensionsområdet. Aftrapningsmekanismer er også kendt som modregning af alderspension, hvilket sker, hvis alderspensionisten har indkomster over de gældende aftrapningsgrænser.
Redegørelsen har undersøgt de økonomiske konsekvenser ved at fjerne aftrapningsmekanismerne. Det vurderes, at en afskaffelse af aftrapningsmekanismerne, vil medføre merudgifter til alderspensionsområdet på mellem 79-118 mio. kr. årligt. Merudgifterne skal ses relativt til de i forvejen forventede stigende udgifter til alderspensionen, som vil stige, som følge af den demografiske udvikling.
Redegørelsen viser derudover, at det reelt er få alderspensionister der har indkomster over de gældende aftrapningsgrænser. I praksis betyder det, at mange alderspensionister har gode muligheder for at have et job og et godt økonomisk supplement til alderspensionen, uden at alderspensionen aftrappes eller modregnes.
Det er hensigten med den nuværende opdeling af grundpension og tillægspension, at tillægspensionen reguleres først, således grundpensionen er en konstant indtil indtægter over 411.540 kr. årligt. Dette skal sikre social lighed mellem indkomstgrupperne.
Aftrapning af tillægspensionen starter ved individuelle indkomster over 162.934 kr. for enlige og 191.134 kr. for hver alderspensionist i et parforhold. Det betyder i praksis, at en enlig alderspensionist kan have en årlig indkomst bestående af indtægter på 162.933 kr. årligt uden at alderspensionen aftrappes. En alderspensionist i et parforhold kan have en årlig indkomst bestående af indtægter på 191.133 kr. årligt uden at alderspensionen aftrappes
”Naalakkersuisut mener det er vigtigt, at viden om alderspensionen bliver tilgængeligt for alle. Der kan være mange som mener, at aftrapningsreglerne er urimelige, men redegørelsen viser, at det faktisk er få alderspensionister, der har indkomster over de aftrapningsgrænserne. Det er også vigtigt at understrege og gentage, at reglerne blev ændret i 2023, så det kun er den enkelte alderspensionists indkomst der gælder. Så de tidligere regler om at hele husstandens indkomst indgår i en eventuel modregning af alderspensionen, gælder ikke mere ” udtaler Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked, Indenrigsanliggender og Miljø, Bentiaraq Ottosen, som fortsætter og kommer med en opfordring:
”Naalakkersuisut mener, at vi skal være realistiske og ærlige overfor borgerne. Vi har en redegørelse som viser, at det er få alderspensionister, som har indkomster over de gældende aftrapningsgrænser. Derfor er mit budskab til alle alderspensionister, der stadig vil og har lyst til at arbejde: kom og vær en del af arbejdsmarkedet. Du kan stadig både få alderspension og tjene penge ved siden af. Der er masser af sektorer som har brug for en ekstra sæt hænder – også på nedsat tid.”
Om de økonomiske konsekvenser uddyber Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked, Indenrigsanliggender og Miljø, Bentiaraq Ottosen:
”I Inatsisartut har der gennem et par år været diskuteret mulighederne for at fjerne aftrapningsmekanismer på alderspensionen. Redegørelsen viser, at de økonomiske konsekvenser ved at fjerne aftrapning er meget store. Hvis man skal dække de øgede udgifter, bliver det på bekostning af andre velfærdsområder. Naalakkersuisut vil gerne gentage, at vi står overfor en alvorlig økonomisk situation, hvor det er nødvendigt at optimere alle velfærdsområder og udgifter. Bare på alderspensionsområdet, forventes det, at der i 2040 skal afsættes over 800 mio. kr. årligt, til at dække alle udgifter til alderspension, hvis reglerne bliver ved med at være, som de er i dag. Naalakkersuisut tager redegørelsens konklusioner til efterretning, og håber at Inatsisartuts medlemmer vil gøre det samme.”
Redegørelsen konkluderer følgende:
- Baseret på 2023-tal havde 174 enlige alderspensionister indkomster over 2025 grænserne for aftrapning af pensionstillæg af i alt 1955 enlige alderspensionister, svarende til ca. 9 %.
- 30 enlige alderspensionister havde indkomster over aftrapningsgrænsen for grundpensionen, svarende til 2 % af de enlige alderspensionister.
- Baseret på 2023-tal havde 174 af i alt 1480 alderspensionister i et parforhold indkomster over 2025-grænserne for aftrapning af tillægspension, svarende til ca. 12%.
- 43 af i alt 1480 alderspensionister i et parforhold havde indkomster over aftrapningsgrænserne for grundpension svarende til 3%.
- For de alderspensionister i parforhold med en ikke alderspensionist (alderspensionstillæg efter reglerne for §5 stk. 2) har kun 10 pensionister ud af 238 indkomster over 162.934 kr.
- De 414 Døgnanbragte alderspensionister antages ikke at blive påvirket af et eventuelt forslag om afskaffelse af aftrapning af alderspension.
- På tværs af på enlige alderspensionister, alderspensionister i et parforhold, og enlige alderspensionister efter § 5 stk. 2, har i alt 358 af i alt 4087 indkomster over aftrapningsgrænsen for pensionstillæg. Det svarer til ca. 9%.
- Kun 73 af i alt 4087 enlige og alderspensionister i et parforhold havde indkomster over aftrapningsgrænsen for grundpension. Det svarer til ca. 2%.
Ekspertgruppen som skal komme med anbefalinger til en pensionsreform forventes at tage redegørelsen samt redegørelsens data med i det videre arbejde.
Publikationen kan læses her.
For nærmere information kontakt ministersekretær Anders Samuelsen på e-mail: ansa@nanoq.gl eller tlf. + 299 34 56 11