Gå til sidens indhold

Det gode partnerskab i uddannelsessektoren mellem EU og Grønland

Sendes af: Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke

Foto: Tomas Sniegon

Den Europæiske Kommission har siden 2007 støttet op om uddannelse i Grønland gennem en partnerskabsaftale. Dette partnerskab er derved 18 år gammelt og har derfor hjulpet med at styrke det grønlandske uddannelsessystem og været til gavn for vores institutioner gennem flere år.

Partnerskabet bygger på fælles værdier og en langsigtet vision om at sikre grønlandske borgere adgang til uddannelse og livslang læring. Dette blev igen bekræftet igennem sommerens policy dialogue møde, hvor EU-kommissionen kom hertil og diskuterede forskellige emner, herunder uddannelse.

Midlerne fra EU går til blandt andet Imarsiornermik Ilinniarfik (Grønlands Maritime Center), PI/SPS (Perorsaanermik ilinniarfik/Socialpædagogisk Seminarium) og andre uddannelsesinstitutioner.

På det maritime område har der i de seneste år været fokus på drift og vedligeholdelse af simulator, som er et komplekst værktøj der er central for undervisningen. Derudover er der investeret i forbedrede elevfaciliteter, herunder et nyt industrikøkken i Paamiut, som skal styrke rammerne for elevernes trivsel og dagligdag. De faste udgifter til faciliteterne på den maritime skole udgør også en væsentlig del af institutionens samlede uddannelsesramme.

I Ilulissat er der igangsat kollegiebyggerier af og til PI/SPS, som forventes taget i brug den 1. september 2025. Dette bidrager til at sikre moderne og trygge rammer for studerende i byen og giver flere mulighed for at uddanne sig.

Partnerskabet med EU-støtter derved bredt uddannelsessektoren i Grønland. Alt fra almindelig drift på institutionerne, til et køkken i Paamiut, til større kollegiebyggeri i Ilulissat.

For yderligere oplysning kontakt Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke tel. (+299) 34 50 00, mail iktin@nanoq.gl