Gå til sidens indhold

GrÞnland og Danmark styrker samarbejdet pÄ udlÊndinge- og integrationsomrÄdet

Sendes af: Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender
Naalakkersuisuts samarbejde med de danske myndigheder på udlændinge– og integrationsområdet i Grønland er gennem den seneste tid blevet intensiveret og deraf forbedret. Det intensiverede og forbedrede samarbejde er opstået i en periode, hvor flere udlændige er flyttet til Grønland. Det tætte samarbejde Grønland og Danmark imellem har ført til vigtige ændringer her i landet, der styrker erhvervslivets muligheder for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft og imødekomme det akutte rekrutteringsbehov i sundhedsvæsenet.

Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked, Indenrigsanliggender og Miljø, Bentiaraq Ottosen, har den 18. og 19. august 2025 haft besøg af Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek i Nuuk. På møderne har Bentiaraq Ottosen og Kaare Dybvad Bek drøftet forskellige tiltag på udlændinge- og integrationsområdet. Som præsenteret på et pressemøde afholdt i dag den 19. august 2025, er det blevet aftalt mellem Bentiaraq Ottosen og Kaare Dybvad Bek, at varigheden af opholds- og arbejdstilladelser ændres fra 1 år til op til 2 år. Det er en praksisændring, der kommer til at have stor betydning for det grønlandske erhvervsliv, som oplever et stigende behov for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.

”Det glæder mig meget, at vi får ændret praksis for varigheden af opholds- og arbejdstilladelser. Praksisændringen vil skabe større stabilitet for virksomhederne her i landet, der har efterspurgt denne stabilitet, og som har behov for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Samtidig skaber ændringen en større sikkerhed for de mennesker, der vælger at bosætte sig og arbejde her i vores land”
, udtaler Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked, Indenrigsanliggender og Miljø, Bentiaraq Ottosen.

Samtidig åbnes der nye muligheder inden for sundhedsområdet. Således kan herboende udlændige med en sundhedsfaglig uddannelse skifte branche, og blive ansat i sundhedsvæsenet uden det tæller som en afbrydelse i forhold til beregningen af 7 års perioden for at opnå permanent opholdstilladelse. Det betyder, at et brancheskifte til sundhedssektoren ikke medfører, at opholdsperioden bliver afbrudt, og udlændingen skal starte forfra

”Vi har et presserende og akut behov for flere uddannede medarbejdere i sundhedsvæsenet. Med denne ændring og deraf muligheden for brancheskifte kan vi bedre udnytte de ressourcer og kompetencer, som allerede findes her i landet”, udtaler Naalakkersuisoq for Sundhed og Personer med Handicap, Anna Wangenheim.

Det er vigtigt for Naalakkersuisut, at rammebetingelserne for udlændingeområdet følger det fleksible arbejdsmarked, som vi har her i Grønland. Samtidig er det en prioritet for Naalakkersuisut, at det tætte samarbejde med Danmark om emnet prioriteres landene imellem. Det kommende arbejde med opdatering af udlændingeloven for Grønland, er et godt eksempel på det tætte samarbejde:

”Det er vigtigt for mig som udlændinge- og integrationsminister, at vi fra dansk side bistår de grønlandske ønsker. Jeg har haft nogle rigtig gode møder med mine grønlandske kollegaer de seneste par dage, men drøftelserne har stået på i længere tid, og vi mødtes også i København i foråret.
Jeg bakker naturligvis op om de grønlandske ønsker og finder det klogt, at man ønsker at opdatere reglerne, så de bliver mere tidssvarende”,
udtaler Udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek.


For nærmere information kontakt ministersekretær Anders Samuelsen på e-mail: ansa@nanoq.gl eller tlf. + 299 34 56 11