Psykiatrien kræver politisk handling om et fælles ansvar for vores mest sårbare borgere
Sendes af: Departementet for Sundhed og Personer med handicap
Fredag den 4. juli havde Naalakkersuisoq for Sundhed og Personer med Handicap, Anna Wagenheim, fornøjelsen af at besøge psykiatrien i Nuuk. Her mødte hun en række dygtige og dedikerede medarbejdere, som hver dag arbejder utrætteligt for at sikre behandling, støtte og omsorg til nogle af vores mest sårbare medborgere, ofte under svære vilkår.
Psykiatrien er i dag præget af utidssvarende rammer, mangel på psykiatere og specialister og ikke mindst en markant stigning i efterspørgslen på udredninger, særligt i forhold til ADHD. I de senere år har efterspørgslen steget til, at der aktuelt står ca. 400 voksne borgere på venteliste til en udredning, udover de op mod 250, der er i aktive forløb – det er en bekymrende udvikling, der fordrer til at få belyst og fordrer til måden, vi tænker psykiatriens rolle i samfundet på. Fordi opgaveporteføljen stiger, og normeringen har ikke fulgt med og det er på nuværende ikke en bæredygtig løsning. Det skaber et dagligt pres, som ikke alene udfordrer arbejdsmiljøet, men også kvaliteten i behandlingen.
“Jeg vil gerne udtrykke min dybeste respekt og anerkendelse til alle de ansatte i psykiatrien, der på trods af vanskelige forhold, leverer et fagligt og menneskeligt arbejde af høj kvalitet. Det er vigtigt, at vi som samfund ser og værdsætter den indsats, der ydes i det stille, men som har afgørende betydning for nogle af vores mest udsatte borgere,” udtaler Anna Wagenheim, Naalakkersuisoq for Sundhed og Personer med Handikap.
Den nye psykiatribygning forventes færdig om et par år, som går fra at udvide sine pladser fra 12 til 22 pladser i fremtiden. Det åbner nye muligheder, men også nye spørgsmål. For hvordan sikrer vi, at personalet er til stede, og at de nødvendige kompetencer og strukturer følger med de nye fysiske rammer og den stadigt stigende efterspørgsel på nye/andre behandlingsformer? Det er spørgsmål, som vi skal søge at finde løsninger på, sammen.
Det er tydeligt, at borgernes behov og psykiatriens udvikling ikke kan bæres af sundhedsvæsenet alene. Der er brug for et styrket og mere systematisk samarbejde med landets kommuner, der spiller en central rolle i både den forebyggende og den opfølgende indsats. Socialpsykiatri, botilbud og støtteforanstaltninger er afgørende elementer i et velfungerende psykiatrisk system; og her er kommunerne uundværlige samarbejdspartnere.
Som Naalakkersuisoq, siger Anna Wagenheim, at hun har en vigtig opgave i at sikre, at disse spørgsmål løftes politisk. Det kræver tæt dialog med de øvrige folkevalgte, så vi i fællesskab kan rammesætte en ambitiøs og bæredygtig udvikling af psykiatrien. Vi står over for et arbejde, der på én gang skal adressere strukturelle, geografiske, demografiske og rekrutteringsmæssige udfordringer.
Koalitionen har en klar målsætning: Vi vil skabe bedre rammer og vilkår for ansatte i psykiatrien og samtidig styrke trygheden og sikkerheden for borgere med psykisk sygdom og handicap; også for pårørende, der efterlyser bedre og tilgængeligt viden og information. Psykisk sygdom skal ikke være skjult i samfundets skygger. Vi vil gøre det usynlige synligt, og vi vil anerkende, at mennesker med psykiske lidelser har en værdi og et bidrag til vores fællesskab.
Derfor arbejder vi målrettet for at etablere en national psykiatrisk skadestuefunktion: en milepæl, som kan skabe bedre adgang og hurtigere hjælp, når krisen rammer. Det kalder på mange drøftelser, både om organisering, ressourcer og ansvar. Men det er nødvendige samtaler, hvis vi skal forbedre fremtidens psykiatri i hele landet.
Vi skylder både medarbejderne og borgerne, at vi som folkevalgte tager det ansvar på os, afslutter Anna Wagenheim med.
For yderligere oplysninger; Minister sekretær, Nivè Lynge Biilmann, email: nilb@nanoq.gl eller på telefon +299 23 23 50