Gå til sidens indhold

Sammen står vi stærkest

Sendes af: Departementet for Erhverv, Energi, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling

I dag d. 28. juni er der afholdt Nuuk Pride og gaderne har været fyldt med fest og farver.

Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling, Naaja H. Nathanielsen, deltog i dagens parade og holdt en tale til de fremmødte.

Pride er både en fest og fejring af LGBT+-fællesskabet, men det er også i høj grad stadig en nødvendighed. LGBT+-bevægelsen og Pride bygger på en lang kamp for retten til at være den man er. På trods af dette mødes LGBT+-personer fortsat af fordomme, diskrimination og had. Derfor er det vigtigt at stå sammen og vise, at forskelligheder netop er normen, og at der er plads til, at alle kan være dem, de er.

Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling, Naaja. H. Nathanielsen udtaler:

”I dag står vi sammen om retten til at være forskellige. Retten til at elske dem, vi vil. Retten til at se ud, som vi vil. Retten til at være. Og vi står på skuldrene af dem, der er gået før os. Dem, som var de første til at tage kampen op.”

Læs hele Naalakkersuisoqs tale her

Naalakkersuisut støtter op om LGBT+-befolkningens ret til at leve trygt, og blive mødt med respekt og ligeværdighed.


God Pride til alle!