
Formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen vil mandag d. 16. juni afholde den årlige rigsmøde sammen med lagmanden på Færøerne Aksel V. Johannesen og Statsminister i Danmark Mette Frederiksen. Under det årlige rigsmøde drøftes fælles politiske og økonomiske interesser.
-Jeg ser frem til at drøfte afgørende politiske og økonomiske interesser vi har i denne fælles konstruktion. Og samtidig anføre vores lands interesser, siger Jens-Frederik Nielsen.
Tirsdag d. 17. juni afholdes Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktudvalgsmøde. Heriblandt deltager Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter Múte B. Egede og Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og Forskning Vivian Motzfeldt sammen med færøske og danske regeringsledere og udvalgte ministre.
Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk kontaktudvalget blev etableret i 2021 afholder årlige møder i forbindelse med rigsmøder eller efter behov. Formålet er blandt andet informationsudveksling, koordinering og drøftelse af sagsområder der har fælles interesse for Færøerne, Danmark og Grønland.
-Kontaktudvalget blev dannet i sin tid som et forum hvor det er muligt at drøfte vores tre forskellige landes interesser under Kongeriget Danmark. Grønland har igennem de seneste par år opnået meget i dette forum og vi har stadigvæk en del ting vi skal have drøftet, siger Formanden for Naalakkersuisut.
Afholdelse af pressemøde i forbindelse med Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktudvalget er planlagt tirsdag d. 17. juni i presserum ved lagmandens kontor (Stokkastovan, Tinganes)
Tilmelding skal sendes til presserådgiver Bjarni Arge, bjarnia@tinganes.fo, senest tirsdag den 10. juni kl. 07.00
For yderligere information kontakt: Ministersekretær for Formanden for Naalakkersuisut Andreas Poulsen, Andp@nanoq.gl +299 34 52 80