Gå til sidens indhold

1.366.000 kr. til fiskeriudvikling i Østgrønland i 2024

Sendes af: Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning
I 2024 uddelte Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning 1.366.000 mio. kr. til fiskeriudvikling i Østgrønland. Midlerne støttede blandt andet et fiskeriseminar, kurser til fiskere samt fiskeriudstyr til fiskere i hele Østgrønland.

Inatsisartut afsatte 1 mio. kr. på finanslovskonto 50.01.20 til fiskeriudvikling i Østgrønland i 2024 for at understøtte Udviklingsplan for kystnært fiskeri i Østgrønland 2024-2030. Men efter at have modtaget flere ansøgninger end der var midler til, ansøgte Naalakkersuisut finansudvalget om at beløbet blev forhøjet med 350.000 kr. Dermed var der 1.350.000 kr. afsat til fiskeriudvikling i Østgrønland i 2024. Derudover blev der tildelt 16.000 kr. til Østgrønland som var resterende på projektkontoen. Udover udstyr til 17 fiskere, blev der afholdt kursus for 12 fiskere.

Inatsisartut har afsat 2 mio. kr. til fiskeriudvikling i Østgrønland i 2025.


For nærmere information kontakt Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning apn@nanoq.gl