EU sektorstøtte til 19 kystnære fartøjer i 2024
Sendes af: Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning
Under Fiskeriprotokollen med EU betales der sektorstøtte til Grønland. EU støtter herigennem ESU støtte til kystnære fartøjer både over og under 6 meter.
I protokolperioden 2021-2024 har Grønland modtaget ca. 22 mio. kr. om året i sektorstøtte til fiskeriområdet. Midlerne går til Grønlands Fiskeri- og Jagtkontrol, Grønlands Naturinstitut og Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning.
Midlerne som fordeles til Departementet allokeres blandt andet til Fiskerifinansieringspuljen som uddeler støtte til køb af kystnære fartøjer over 6 meter og Erhvervsfremme som uddeler støtte til joller. I 2024 blev der givet støtte til fire nye fartøjer over 6 meter, to motorer og nyt udstyr til et eksisterende fartøj samt til 12 nye joller med udstyr.
Derudover gik sektorstøtten til blandt andet arbejdet med forvaltningsplaner, kontrol af fartøjer, indførsel af ERS og elektroniske logbøger, surveys og forskningsarbejde på Grønlands Naturinstitut.
Rapporteringen for 2024 blev godkendt til mødet i den Fælles Komité, som mødtes i Nuuk d.19-20. Maj 2025. EU vil herefter udbetale støttemidlerne.
Støttemidlerne fra EU er opdelt i tre dele: 1) et årligt beløb for adgang til grønlandsk farvand, 2) betaling for de enkelte kvoter, og 3) et årligt beløb for sektorstøtte til fiskeriområdet.
Sukumiinerusumik paasisaqarusukkaanni immikkoortortaqarfimmi pisortaq Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermut Imminullu Pilersornermut Naalakkersuisoqarfimmut saaffiginnittoqarsinnaavoq, e-mail: apn@nanoq.gl
For nærmere information kontakt Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning apn@nanoq.gl.