EuroparÄdets Torturkomité udgiver rapport om Anstalten i Nuuk
Sendes af: Departementet for Erhverv, Energi, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling
Europarådets Torturkomité har i dag offentliggjort en rapport, der gennemgår vilkårene for de indsatte på afsnit A (den lukkede afdeling) på anstalten i Nuuk. Komitéen var på besøg i anstalten i januar 2025 med henblik på at afdække, hvorvidt der anvendes tortur, umenneskelig eller nedgørende behandling og straf mod de indsatte.
Generelt bemærker rapporten, at de fysiske rammer i bygningen er gode, og at der er en afslappet stemning, hvor indsatte udtaler sig positivt om flere anstaltsbetjente. Dette anser Naalakkersuisut som meget positivt.
Der rejses dog kritik af kapaciteten i anstalten, som har betydning for, at de indsatte kan afsone på de vilkår, som de er tiltænkt. Kritikken peger bl.a. på, at den manglende kapacitet til at sikre adskillelse af kvinder og mænd samt tilbageholdte og dømte, begrænser alles adgang til fællesområder.
Kritikken, der rejses, er nærmest identisk med den kritik, som Naalakkersuisut over årene har rejst over for den danske regering. På et møde den 7. maj havde Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling Naaja H. Nathanielsen lejlighed til at drøfte forholdene med justitsminister Peter Hummelgaard, for at insistere på, at der må allokeres midler til at løse problemet.
Naaja H. Nathanielsen udtaler:
“Jeg har endnu en gang rejst kritik af den manglende kapacitet af både åbne og lukkede pladser. Det er mit indtryk, at den danske regering forventer at komme med en løsning på problemet snarest. Situationen med overbelæg er ikke acceptabel og går ud over både sikkerhed, retssikkerhed og trivsel for ansatte og indsatte. I forhold til beskæftigelsessituationen er Naalakkersuisut også enig med Europarådets Torturkomité i, at der er brug for bedre rammer om beskæftigelsen for at skabe et reelt grundlag for de indsattes resocialiering.
Et stort problem er i den forbindelse ansættelsesforhold for beskæftigelsespersonale. Jeg forventer, at en løsning på dette vil komme i 2026, hvor den danske regering vil afslutte deres analysearbejde af ansættelsesforhold på justitsområdet. Vilkårene og rammerne for ansættelse er forældede og trænger til en generel reform, hvilket indgår som en af Naalakkersuisuts prioriteringer på området.
Indsatte i landets anstalter har også krav på værdighed, og mange har behov for støtte, hvis de skal ændre livsbane. Naalakkersuisut vil derfor fastholde fokus på resocialiseringsindsatsen. I sidste ende er det i vores alles interesse, at der er ordentlige forhold i landets anstalter, og Naalakkersuisut vil fastholde sit pres på den danske regering for at kræve dette.”
For yderligere oplysninger kontakt ministersekretær Jeanette L. Petersen, jalp@nanoq.gl eller mobil 265476.
Faktaboks
Læs rapporten fra Europarådets Torturkomité her: https://www.coe.int/en/web/cpt/-/council-of-europe-anti-torture-committee-cpt-publishes-report-on-its-ad-hoc-visit-to-greenland-denmark-