International Sygeplejerskedag: En hyldest til sygeplejersker – og til hele det sundhedsfaglige fællesskab
Sendes af: Departementet for Sundhed og Personer med handicap
I dag, den 12. maj, markerer vi International Sygeplejerskedag – en vigtig dag til at hylde den unikke rolle, sygeplejersker spiller i Det Grønlandske Sundhedsvæsen. Deres indsats er livsnødvendig, og de står hver dag i frontlinjen for borgernes sundhed og trivsel.
Men Sundhedsvæsenet fungerer ikke alene. Det bæres oppe af mange stærke faggrupper: læger, social- og sundhedsassistenter, jordemødre, terapeuter, portører, rengøringspersonale, administrativt personale og mange flere – alle er de en uundværlig del af det store fællesskab, der hver dag får Sundhedsvæsenet til at hænge sammen. Det er netop i samspillet mellem disse fagligheder, at kvaliteten i vores behandling og pleje opstår.
Særligt i Grønland, hvor vilkårene ofte er trange, og rekruttering fortsat er en stor udfordring, kræver det både mod, ansvarsfølelse og et stærkt fællesskab at få hverdagen til at fungere. Derfor er det med stor respekt, at jeg også vil fremhæve den solidaritet, som blev udvist den 1. maj. Her stod sygeplejersker side om side med andre faggrupper og borgere i alle aldre i en fælles appel om anerkendelse og forbedrede vilkår. Det var et stærkt billede på, at Sundhedsvæsenet er noget, vi bygger og bærer sammen, siger Naalakkersuisoq for Sundhed og Personer med handicap, Anna Wangenheim og fortsætter:
Som Naalakkersuisoq for Sundhed og Personer med handicap vil jeg i dag sende min dybeste anerkendelse og tak til alle sygeplejersker – og til alle ansatte i Sundhedsvæsenet. I gør en forskel – ikke kun i dag, men hver eneste dag,
For nærmere information kontakt ministersekretær Nivé Lynge Biilmann på e-mail: nilb@nanoq.gl eller tlf.: +299 34 52 84.