Gå til sidens indhold

Kongeriget Danmark – Grønland, Færøerne og Danmark overtog formandskabet for Arktisk Råd fra Norge den 12. maj i Tromsø, Norge

Sendes af: Departementet for Udenrigsanliggender og Forskning

Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og Forskning Vivian Motzfeldt var rejst til Tromsø for officielt at få overrakt formandskabet fra den norske udenrigsminister Espen Barth Eide. Dette blev markeret ved en pressekonference, hvor den internationale presse var til stede. Her fik Vivian Motzfeldt overrakt den hammer der nu markerer at Kongeriget Danmark er formand for Arktisk Råd.

Det er fortsat ikke muligt at møde på politisk eller diplomatisk niveau i Arktisk Råd, derfor foregik overdragelsesmødet virtuelt med deltagelse fra staternes Senior Arctic Officials samt delegationslederne fra de Oprindelige Folks organisationer til Arktisk Råd.

På overdragelsesmødet, blev de dokumenter der ligger grundlaget for arbejdet for næste formandsskabsperiode godkendt, herunder, Romsa/Tromsø erklæring (eller statement), Senior Arctic Officials report to ministers samt arbejdsplaner og budgetter for rådets 6 arbejdsgrupper.

Den 11. april i år, præsenterede Vivian Motzfeldt Kongerigets formandskabsprogram i Nuuk. Her blev det fremlagt at Kongerigets prioriteter i Arktisk Råd for de næste to år vil være, Oprindelige Folk og samfund i Arktis, Bæredygtig økonomisk udvikling og energiomstilling, Havet, Klimaforandringer i Arktis og Biodiversitet. Alle prioriteter vil have et tværgående fokus på Oprindelige Folk, oprindelig folks viden samt inddragelse af unge. Dertil vil der blive givet et særligt fokus på mental sundhed og selvmordsforebyggelse.

Citat:

Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og Forskning Vivian Motzfeldt: “Det er en stor ære for mig at overtage formandskabet for Arktisk Råd på vegne af Kongeriget. Vi glæder os til at gå i gang med arbejdet, hvor vi skal sikre os at arbejdet i Arktisk Råd er det arktiske folk til gavn, samt vores miljø og klima. Vi befinder os i en international svær tid, og konstruktivt samarbejde vil være en stor prioritet for os. Jeg takker for det gode samarbejde med Færøerne og Danmark, og jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde de kommende to år med Danmarks udenrigsminister og det færøske landsstyremedlem for udenrigsanliggender. Og jeg ser frem til samarbejdet med Arktisk Råds medlemmer, oprindelig folks repræsentanter og observatørerne. ”

For yderligere information kontakt:

Departementet Udenrigsanliggender og Forskning på rsth@nanoq.gl eller +299 553303