Kaffe med Lars Løkke Rasmussen: Møder og tanker fra en fredag i København
Sendes af: Departementet for Udenrigsanliggender og Forskning
Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og Forskning Vivian Motzfeldt og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen drak kaffe sammen i dag i Udenrigsministerens kontor på Det Asiatisk Plads i København.
Under det uformelle møde blev der gensidig orienteret om igangværende sager, hvor Naalakkersuisoq Vivian Motzfeldt nævnte det kommende formandskab for Arktisk Råd, der starter 12. maj 2025.
For Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og Forskning blev det understreget at oprindelige folk og andre befolkningsgrupper i Arktis vil spille en særlig rolle i det kommende formandskab.
Naalakkersuisoq mener at det er vigtigt med både en respekt- og tillidsbaseret relation, dette indenfor såvel rigsfællesskabet som overfor allierede. Naalakkersuisoq har i den forbindelse noteret sig oplysningerne i Walt Street Journal om amerikansk efterretnings- og påvirkningsvirksomhed i Grønland, hvilket hun finder bekymrende. Vivian Motzfeldt udtaler: ”Det er her nødvendigt med gensidig respekt og tillid mellem venner og allierede, og efterretningsvirksomhed er ikke udtryk for hverken tillid eller respekt, såfremt det måtte være tilfældet”
I den forbindelse bemærker Naalakkersuisoq videre, at det er vigtigt at skabe muligheder for at Grønland selvstændigt kan agere udenrigspolitisk, dette i tillid og respekt med rigsfællesskabspartnerne. Vivian Motzfeldt udtaler i denne forbindelse at ”Såfremt tillid og respekt mellem os skal udvikles, da må rammerne i rigsfællesskabet blive fornyet, også såfremt det betyder et behov for en nødvendig grundlovsændring.”
For yderligere information kontakt: ministersekretær Rosa Thorsen, rsth@nanoq.gl +299553303