Gå til sidens indhold

Det bliver muligt at ansøge om jagtlicens og indberette fangster direkte på Sullissivik

Sendes af: Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning
Rensdyr
Det er i forbindelse med lanceringen af den nye digitale selvbetjeningsløsning på www.sullissivik.gl til ansøgning om licenser til rensdyr og moskusokser blevet nødvendigt med yderligere information om hørings- og beslutningsprocessen vedr. kvoter og fangstperioder for rensdyr og moskusokser i 2025 samt de nye muligheder på www.sullissivik.gl.

Kvoter og fangstperioder for rensdyr og moskusokser for 2025 bliver i overensstemmelse med gældende lovgivning besluttet af Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning efter offentlig høring, som vil forløbe i maj-måned. De af Naalakkersuisoq besluttede 2025 kvoter og fangstperioder bliver derefter meddelt til kommuner, interessenter og offentligheden, når der er truffet beslutning derom.

Det bliver herefter ved hjælp af den nye digitale selvbetjeningsløsning muligt at ansøge om jagtlicens og indberette fangster direkte på www.sullissivik.gl. Med den nye løsning kan ansøgere, der opfylder kravene, straks udstede deres licens, hvis der er ubegrænset kvote i det pågældende jagtområde. Bemærk, når der er tale om ubegrænset kvote.

Der vil dog stadig være mulighed for personligt at henvende sig på det lokale kommunekontor og på sædvanlig vis ansøge om licenser til rensdyr og moskusokser.

Dette kan som meddelt ske i juni-måned, når Naalakkersuisoq har truffet beslutning om kvoter og fangstperioder og dette er blevet meddelt til kommuner, interessenter og offentligheden.

For nærmere information kontakt Amalie A. Jessen, afdelingschef - Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, tlf.: 34 53 04, e-mail: amalie@nanoq.gl