Læs op
Valg er en grundpille i vores demokrati. Det giver os ikke blot muligheden for at vælge vores repræsentanter, men også friheden til at udtrykke vores meninger, deltage i debatter og være uenige som en naturlig del af den demokratiske proces. Flere partier og kandidater betyder flere perspektiver – og et stærkere demokrati.
Valget til kommunalbestyrelserne i landets fem kommuner nærmer sig, og vi bliver alle eksponeret for en stor mængde information fra mange forskellige kilder. Nyhedsstrømme og sociale medier fyldes med budskaber fra blandt andet kandidater, partier og aktive borgere. Information kan også komme fra udefrakommende kilder med en bestemt dagsorden, som vil forsøge at blande sig og prøve at påvirke ens holdning.
Generelt er det altid vigtigt at være kildekritisk og at bruge sin sunde fornuft. Som vælger i forbindelse med et valg er det specielt vigtigt at forholde sig kritisk, bruge sin sunde fornuft og sikre, at de informationer, man baserer sin stemme på, er troværdige.
Derfor kommer Digitaliseringsstyrelsen med disse råd for at hjælpe med at navigere i informationsflowet og også hjælp til at forstå forskellige termer, der har været oppe i medierne.
Gode råd:
1. Vær kildekritisk
Tjek, hvor informationen kommer fra. Er det en pålidelig nyhedskilde, en myndighed eller en ukendt blog/social medieprofil? Hvis en nyhed lyder for ekstrem, bør du dobbelttjekke den. Pas især på konspirationsteorier og falske påstande uden kilder. Undersøg, om andre troværdige medier bekræfter historien.
2. Pas på overskrifter og følelsesladet sprog
Sensationelle eller vrede overskrifter er ofte designet til at manipulere dine følelser og opnå delinger.
Læs hele artiklen – ikke kun overskriften.
3. Se på afsenderens motiv
Hvem har fordel af, at du tror på en bestemt historie?
Er det en politisk aktør, en virksomhed eller en interessegruppe, der kan have en skjult agenda?
4. Før du deler en historie på sociale medier, kan du bl.a. stille dig selv følgende spørgsmål:
– Er det sandsynligt, at det er en ægte historie, eller er den ”for god (eller dårlig) til at være sand”? Vær opmærksom på, at der er større risiko for, at du godtager en falsk eller fordrejet historie, hvis den passer ind i dit verdensbillede, og hvis den vækker stærke følelser.
– Er afsenderen troværdig? Hvilket motiv kan personen eller organisationen have for at lægge historien ud – og på netop dette tidspunkt eller i netop denne kontekst?
– Er der andre kilder til historien? Hvis ja, hvilke vinkler har de så på den
– Vær opmærksom på sociale mediers algoritmer
De viser dig ofte det, du i forvejen tror på, og kan skabe ekkokamre.
– Følg forskellige nyhedskilder – både dem, du er enig og uenig med.
– Oplever du opslag på sociale medier, som du mener, er desinformation, kan du desuden ofte anmelde indholdet til mediet.
F.eks. har Facebook en funktion, hvor man kan anmelde et opslag for at viderebringe ”falske oplysninger”. Du har også mulighed for at anmelde falske profiler.
Cyber- og informationssikkerhed i Grønland
Afdelingen for Cyber- og informationssikkerhed i Digitaliseringsstyrelsen har forskellige samarbejdspartnere på området bl.a. Styrelsen for Samfundssikkerhed fra Danmark (tidligere Center for Cybersikkerhed).
Op til valget til Inatsisartut og nu valget til kommunalbestyrelserne har Digitaliseringsstyrelsen og Styrelsen for Samfundssikkerhed samarbejdet om rådgivning for at imødegå ulovlig påvirkning og sikre fokus på cybersikkerhed til grønlandske myndigheder, politiske organisationer og kandidater.
Cyber- og informationssikkerhedsafdelingen kan altid kontaktes på infosikkerhed@nanoq.gl
For yderligere information – kontakt Styrelseschef for Digitaliseringsstyrelsen René Kvist – rekv@nanoq.gl eller telefon: 34 50 00
Termer
Hvad er påvirkning?
Fremmede stater kan have en interesse i at påvirke både beslutningstagere og borgere i andre lande. Denne interesse kan være helt legitim og kan bl.a. ske gennem diplomatiske, økonomiske og kulturelle forbindelser. Omvendt findes der også ulovlig påvirkningsvirksomhed, hvor fremmede staters efterretningstjenester åbent eller skjult forsøger at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse. Den ulovlige påvirkningsvirksomhed omfatter ikke almindelig journalistik og diplomatisk virksomhed fra fremmede stater.
Hvad er desinformation og misinformation?
Vildledende information kan overordnet set opdeles i to hovedkategorier, henholdsvis desinformation, dvs. den bevidste produktion og spredning af vildledende information, og misinformation, dvs. den ubevidste spredning af vildledende information.
Desinformation og misinformation er i praksis tæt forbundne. Eksempelvis kan desinformation hurtigt blive til misinformation, hvis manipulerede narrativer samles op af personer, der uforvarende videredeler informationen i deres netværk i den tro, at den er sand. Derudover er samfund, som er præget af en høj grad af misinformation, oplagte mål for påvirkningsaktører, fordi store mængder af misinformation kan føre til øget polarisering. Denne splittelse kan fremmede stater udnytte i deres desinformationskampagner.
Kilde: PET.dk