Gå til sidens indhold

Midlertidig dispensation til åben afbrænding

Sendes af: Departement for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø
Naalakkersuisut har den 31. januar besluttet at give Qeqqata Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq midlertidig dispensation til åben afbrænding af affald.

I Qeqqata Kommunia er der givet midlertidig dispensation til åben afbrænding i Kangerlussuaq, Napasoq og Atammik. I Kommuneqarfik Sermersooq er der givet midlertidig dispensation til Ittoqqortoormiit, Isertoq, Kulusuk, Kuummiit, Sermiligaaq, og Tiilerilaaq.

Affaldshåndtering er et kommunalt anliggende. Forbrænding af forbrændingsegnet affald skal ske på miljøgodkendte forbrændingsanlæg. Naalakkersuisut kan dog efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen give dispensation til midlertidigt at foretage åben afbrænding af forbrændingsegnet affald indtil 31. juli 2025.

Affaldshandlingsplan 2020-2031
I Affaldshandlingsplan 2020-2031 står det beskrevet, hvordan de landsdækkende og moderne forbrændingsanlæg skal håndtere affald fra hele landet.

Læs Affaldshandlingsplan 2020-2031 her.

For yderligere oplysninger kontakt Departementschef i Departement for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø Natuk Lund Meire på tlf.: 346476 eller e-mail natl@nanoq.gl eller pan@nanoq.gl .