
Naalakkersuisut har besluttet, at der for 2025 oprettes en række forskellige forsøgsfiskerier, til formål at afsøge vores store havområde for nye fiskerimuligheder.
Derfor er der oprettet en række forskellige forsøgsfiskerier, som spænder vidt – både arter vi ikke kender til, og områder vi ikke kender.
Et forsøgsfiskeri er et fiskeri, der har til formål enten at:
• udforske arter, som er ukendte
• udforske områder, der er ukendte og
• udforske fiskeri med nye metoder og redskaber
Der kan ansøges om licens til de oprettede forsøgsfiskerier senest d.: 20.02.2025.
Forsøgsfiskerierne der bliver oprettet i 2025 kan findes her
Der skal ansøges ved hjælp af ansøgningsskema til forsøgsfiskerier.
Ansøgningsskema og information om forsøgsfiskeri findes her: Ansøgning
Licens til forsøgsfiskeri gives efter ansøgning. Der vil være øvrige anvisninger for fiskeriet fra Grønlands Naturinstitut og Departementet for Fiskeri og Fangst. Der skal udarbejdes en evaluerende rapport om forsøgsfiskeriet efter dets afslutning.
Når sagsbehandlingen er overstået og Naalakkersuisut har fordelt kvoterne udstedes licenserne til de ansøgere som har fået tildelt kvoter og der sendes et begrundet afslag til de ansøgere, som der ikke har fået tildelt kvote.
Hvis man ønsker at søge om at få oprettet et forsøgsfiskeri, som ikke er nævnt her, kan man henvende sig til Departementet for Fiskeri og Fangst, e-mail: apn@nanoq.gl.
Kontakt: Departementet for Fiskeri og Fangst. E-mail: apn@nanoq.gl