Gå til sidens indhold

Den Politiske Koordinationsgruppe afholder møde med samtlige medlemmer af Naalakkersuisut samt borgmestrene

Sendes af: Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender

Den 29. og 30. januar 2025 afholdte Den Politiske Koordinationsgruppe, der består af samtlige medlemmer af Naalakkersuisut samt landets borgmestre møde i Nuuk.

På mødet drøftede man centrale politiske spørgsmål, herunder den kommunale struktur, der har betydning for Grønlands udvikling og samarbejdet mellem de kommunale og nationale myndigheder.

Der var oplæg fra BDO om redegørelse over administrative driftsomkostninger ved tilbagevenden til den tidligere kommunale struktur.

Indenrigsafdelingen havde oplæg om den kommunale historiske højdepunkter fra 1950 og frem til nutiden.

Den Politiske Koordinationsgruppe, besluttede at der nedsættes et strukturudvalg, der skal udarbejde en betænkning med anbefalinger til en reform af den offentlige sektor.

Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender, Jess Svane, udtalte i forbindelse med mødet:

”Jeg er glad for, at strukturudvalget skal nedsættes, der skal udarbejde en betænkning med anbefalinger til en reform af den offentlige struktur, som præsenteres for den Politiske Koordinationsgruppe og Inatsisartut.”

Borgmestrene udtrykte, at mødet i Den Politiske Koordinationsgruppe har været et succesfuldt, hvor der var god plads til diskussioner samt workshops i grupper.

Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender, Jess Svane, tilføjede:

”Jeg er glad for den indsats, der bliver gjort for at forbedre den offentlige struktur. Mødedeltagerne var engagerede, og stemningen havde været god. Samarbejdet mellem Naalakkersuisut og kommunerne er altafgørende for at nå dette mål.”

Den Politiske Koordinationsgruppe vil fortsat arbejde for at styrke samarbejdet mellem Naalakkersuisut og kommunerne og sikre, at der tages konkrete skridt mod en bæredygtig og inkluderende udvikling.