Gå til sidens indhold

Invitation til første spadestik for byggeriet af den nye psykiatribygning i Nuuk

Sendes af: Departement for Sundhed

Kære samarbejdspartnere,

I Inviteres hermed til første spadestik for byggeriet af den nye psykiatribygning i Nuuk. I projektet indgår også opførelsen af en ny ambulancegarage og et nyt portørcenter.

Arrangementet afholdes lørdag den 1. februar kl. 11, på Dronning Ingrid Hospital ved patienthotellet.

Første spadestik vil blive taget af Naalakkersuisoq for Sundhed Agathe Fontain, Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Hans Peter Poulsen og Administrerende Direktør for Permagreen Grønland A/S Jeppe Steffensen.

Forinden det første spadestik, vil der være en kort velkomst fra projektledelsen. Arrangementet afsluttes med en lille reception, hvor der vil blive serveret lidt drikkelse og andet godt.

Bemærk at der er tale om et udendørs arrangement.

Alle interesserede er velkomne.

Vi ser frem til at se jer til et godt og hyggeligt arrangement.

Med venlig hilsen,

Projektgruppen for ’Ny Psykiatribygning, Nuuk’

Tidsplan:
Kl. 11 – Ankomst til byggepladsen
Kl. 11.10 – Velkomst fra projektgruppen
Kl. 11.20 – Første spadestik tages af Naalakkersuisoq for Sundhed Agathe Fontain, Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Hans Peter Poulsen og Administrerende Direktør for Permagreen Grønland A/S Jeppe Steffensen.
Kl. 11.35 – Reception