Gå til sidens indhold

TAC redegørelse 2023 offentliggjort

Sendes af: Departement for Fiskeri og Fangst
Hvert år udarbejder Departementet for Fiskeri og Fangst en redegørelse til Inatsisartut om fastsættelse af TAC (maksimalt tilladt fangstmængde) og kvoter for fiskebestande på Grønlandsk fisketerritorium for det foregående år i henhold til §5, stk.1 og 2 i Fiskeriloven. Redegørelsen bliver forelagt Inatsisartut.

Redegørelsen forklarer baggrunden for tilblivelsen af de enkelte kvoter, samt hvordan de enkelte kvoter efterfølgende er fordelt mellem Grønland og de lande som Grønland indgår fiskeriaftaler med. Redegørelsen beskriver TAC og kvoter, og eventuelle ændringer foretaget i løbet af året.

Siden 2020 har Departementet for Fiskeri og Fangst offentliggjort TAC Redegørelsen på Departementets hjemmeside, APN.gl, hvor man kan finde TAC redegørelser fra 2009 og frem.

TAC Redegørelserne kan forefindes her: TAC redegørelser (naalakkersuisut.gl)

For nærmere information kontakt Departementet for Fiskeri og Fangst, apn@nanoq.gl