
Skattestyrelsen har netop sendt skattekort for det kommende indkomstår ud til borgere og arbejdsgivere.
I år vil alle borgere dog opleve, at der er sket ændringer på skattekortet for 2025. Nogle borgere oplever kun en enkelt ændring, mens andre borger oplever flere ændringer på deres skattekort.
Ændringerne er grundlæggende disse:
Personfradraget stiger
Alle borgere vil opleve at personfradraget stiger fra 48.000 kr. til 60.000 kr. Det er en del af skattereformen som kan mærkes hos alle borgere.
Det betyder, at det månedlige personfradrag stiger med 1.000 kr. om måneden. Dette betyder grundlæggende, at den enkelte borger kan tjene 12.000 kr. mere skattefrit om året end tidligere.
Fradragsmulighed for underholdsbidrag bortfalder
Fra og med 2025 bliver det ikke længere muligt at få fradrag for ægtefællebidrag eller børnebidrag. Såfremt en borger har forskudsregistreret et sådant fradrag, er denne registrering blevet nulstillet og ikke medregnet på skattekortet. Derfor fremgår der ingen fradrag for underholdsbidrag på skattekortet for 2025.
De borgere, der i tidligere indkomstår har gjort brug af dette fradrag, vil derfor muligvis opleve, at deres månedlige fradrag på skattekortet for 2025 er mindre end tidligere år.
Fradragsmulighed for plejevederlag bortfalder
Fra 1. januar 2025 bliver plejevederlag, akutplejevederlag og aflastningsvederlag A-indkomst.
Dette medfører, at fradragsmuligheden forbundet med disse vederlag bortfalder.
Såfremt en borger har forskudsregistreret et sådant fradrag, er denne registrering blevet nulstillet og ikke medregnet på skattekortet. Derfor fremgår der ingen fradrag for plejevederlag på skattekortet for 2025.
De borgere, der i tidligere indkomstår har gjort brug af dette fradrag, vil derfor muligvis opleve, at deres månedlige fradrag på skattekortet for 2025 er mindre end tidligere år.
Vederlagene er fra og med 1. januar 2025 dog blevet forhøjet med den skattemæssige værdi af fradraget, hvilket betyder, at plejefamilien efter skat får det samme udbetalt som før – også selvom fradragsmuligheden er bortfaldet.
Alle plejeforældre informeres om ændringen via kommunerne.
Forhøjet trækprocent som følge af manglende pensionsindbetalinger
Nogle borgere oplever, at deres trækprocent er højere, end den plejer at være. Dette skyldes, at borgeren efter Skattestyrelsen oplysninger ikke har indbetalt den i loven fastsatte andel af borgerens indkomst til en godkendt pensionsordning i indkomståret 2023 eller tidligere år.
Har man som borger ikke indbetalt tilstrækkeligt til sin pensionsordning medfører dette at Skattestyrelsen forhøjer trækprocenten på skattekortet. Det betyder, at borgeren via det løbende skattetræk hos sin arbejdsgiver mv. får indbetalt det manglende beløb. Skattestyrelsen sørger for, at beløbet bliver sendt videre til borgerens pensionsselskab, hvis det er muligt. Ellers oprettes en ordning ved SISA for borgeren.
Selvom trækprocenten er højere for borgeren, så er der ikke tale om, at borgeren betaler mere i skat. Borgeren bliver blot pålagt at indbetale sin pension via skattekortet, fordi borgeren ikke har gjort dette selv i indkomståret 2023 eller tidligere år.
Såfremt man mener, at Skattestyrelsens forhøjelse af trækprocent er uberettiget:
Hvis man er uenig i, at ens trækprocent er forhøjet, fordi man har indbetalt det lovpligtige beløb til en pensionsordning er det vigtigt at understrege, at Skattestyrelsen har forhøjet borgerens trækprocent alene på baggrund af de oplysninger, som Skattestyrelsen har fået.
Mener en borger, at Skattestyrelsen tager fejl, skal borgeren derfor dokumentere skriftligt, at denne har levet op til kravene og indbetalt det tilstrækkelige beløb til en godkendt pensionsordning. Dokumentation vil kunne findes på årslønsedlen eller hos borgerens pensionsselskab.
Borgeren skal indsende og dokumentere:
- At indbetalingen til en pensionsordning er fra borgeren eller foretaget i borgerens navn, f.eks fra borgerens arbejdsgiver
- Betalingen skal være til en pensionsordning, der er omfattet af loven:
Grønland; SISA, Grønlandsbanken og Bank Nordik (nu Bankivik) Nuuk
Danmark; pensionsselskaber og pensionskasser (men ikke bankers opsparingsordninger), CS-Pensionsfond eller HKKF-fonde - Indbetalingsdato til pensionsordningen
- For hvilket år borgeren sparer op, og det præcise beløb, borgeren har indbetalt til din pension
Borgeren kan aflevere dokumentation i papirform til Skattestyrelsens kontorer eller sende det til Skattestyrelsen med posten. Borgeren kan også dokumentere oplysningerne ved at sende e-mail til pension@nanoq.gl
Skattestyrelsen accepterer udskrift fra din bankkonto (fx Netbank) eller pensionsindbetalinger som dokumentation, hvis der af disse informationer fremgår:
- indbetaling
- beløb
- afsender
- modtager
- og dato
Borgeren skal benytte ordene ’obligatorisk pension’ i emnefeltet, når borgerne sender dokumentationen.
Hvordan kan man som borger undgå en højere trækprocent som følge af manglende indbetaling til ens pensionsordning?
Hvis man ikke har indbetalt den lovpligtige indkomstandel til en af loven omfattet pensionsordning, kan man som borger gøre to ting:
1. Betale til egen pension via skattekortets forhøjde trækprocent. Den ekstra opkrævning er ikke en skat, men placeres på en pensionsopsparing for dig. Man kan selv angive hvilken.
2. Indbetale det manglende beløb til ens pensionsordning og dokumentere denne indbetaling på samme måde, som det er beskrevet ovenfor.
Når Skattestyrelsen har modtaget og godkendt dokumentationen, vil borgeren modtage et nyt skattekort med en ny, lavere trækprocent.
Skattestyrelsen skal gøre opmærksom på, at såfremt borgeren i 2024 har forsømt at spare op på en godkendt pensionsordning, vil borgeren modtage et skattekort for 2026 med forhøjet trækprocent.
Skattestyrelsen kan derfor blot opfordre til, at borgeren sikrer sig, at denne lever op til de gældende opsparingsforpligtelser – i nuværende såvel som kommende indkomstår.
Naalakkersuisuts reformarbejde på pensionsområdet i 2025
I den indgåede Aftale om Finansloven for 2025 fastslås det, at Naalakkersuisut med afsæt i den netop færdiggjorte evaluering af den obligatoriske pension samt sigtelinjerne herfor i ældrestrategien og Holdbarheds- og Vækstplan II at forventes at få udarbejdet et samlet oplæg til at sikre et socialt afbalanceret og samfundsøkonomisk fremtidssikret pensionssystem til brug for indgåelse af en forventet kommende politisk aftale herom, som parterne vil tilstræbe at indgå i løbet af 2025.
Dette betyder konkret, at Naalakkersuisut vil kigge på disse områder i forhold til obligatorisk pension i Grønland:
- Overgang fra danske til grønlandske restlevetider: Vurdering af, om pensionsordninger kan baseres på grønlandske restlevetider i stedet for danske.
- Øget fleksibilitet i pensionsindbetalinger: Undersøgelse af muligheden for, at en større andel af pensionsindbetalingerne kan placeres i ratepensioner.
- Ændringer i opsparingsalderen:
- Forhøjelse af alderen for, hvornår opsparingspligten begynder (fra fx 18 til 21 år).
- Nedsættelse af alderen for, hvornår opsparingspligten ophører (fra fx 63 til 61 år).
- Tilpasning af skattesystemet: Introduktion af en opdeling på skattekortet, der angiver både en skatteprocent og en pensionsopsparingsprocent
- Frivillige ordninger for uopfyldte pensionsopsparinger: Afsøgning af muligheder for, at borgere frivilligt kan betale restancer på pensionsopsparing på en administrativt enkel måde.
Disse tiltag skal sigte mod at gøre pensionssystemet mere bæredygtigt og tilpasset de lokale forhold her i landet.
Spørgsmål:
Har man som borger eller arbejdsgiver spørgsmål til ovenstående, er man meget velkommen til at kontakte Skattestyrelsen på tax@nanoq.gl eller tlf. 346510.