Nye medlemmer af GrÞnlands LigestillingsrÄd for 2025-2028
Sendes af: Departementet for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling
Naalakkersuisut har nu udpeget nye medlemmer til Grønlands Ligestillingsråd for 2025-2028 ud fra de indstillede kandidater.
Grønlands Ligestillingsråd arbejder for at fremme ligestilling mellem kønnene, med ligestillingsmæssige rettigheder og interesser og sætter fokus og informerer om lige-stilling mellem kønnene. Det sker blandt andet gennem aktiviteter og ved at virke som rådgivende organ for den offentlige forvaltning og dets institutioner, private virksomheder og individer i samfundet.
Medlemmer af Grønlands Ligestillingsråd er udpeget for en 4-årig periode fra 1. januar 2025. Rådet består af 1 forperson og 6 øvrige medlemmer.
Naalakkersuisut har udpeget Qillaq Olsen, indstillet af Sipineq+, som forperson. De 6 øvrige udpegede medlemmer i Grønlands Ligestillingsråd er:
- Britta Keldsen, indstillet af Grønlands Erhverv
- Birte Olsen, indstillet af Sipineq+
- Bonnie Jensen, indstillet af IPS – Grønlands Råd for Menneskerettigheder
- Kasper Berthelsen, indstillet af IPS – Grønlands Råd for Menneskerettighe-der
- Emma Lennert, indstillet af ICC – Inuit Circumpolar Council
- Jokum Zeeb, indstillet af SIK
Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling
udtaler:
”Grønlands Ligestillingsråd har i mere end 25 år arbejdet for at fremme ligestil-ling mellem kønnene. Og tidligere på året fik lovgivningen på området et tiltrængt løft med den nye ligestillings- og antidiskriminationslov. Det nye ligestillingsråd skal fortsætte med at sætte fokus på ulige forhold mellem mænd og kvinder og støtte arbejdet med at skabe lighed. Ligestilling påvirker hele samfundet positivt. Jeg er derfor glad for at kunne meddele, at Naalakkersuisut har dannet et fagligt stærkt og kompetent råd til gavn for hele landet. Jeg takker de organisationer, foreninger og virksomheder, der har indstillet kandidater til Grønlands Ligestillingsråd. Til-lykke til de nye medlemmer. Også tak til den afgående formand, Britta Kjeldsen for hendes indsats.”.
Faktaboks
Få yderligere information om Grønlands Ligestillingsråd på deres hjemmeside https://nali.gl/ og i Inatsisartutlov om ligestilling og anti-diskrimination Inatsisartut-lov nr 36 af 04_06_2024
For yderligere informationer kontakt ministersekretær Jeanette L. Petersen, jalp@nanoq.gl, tlf.: 34 52 06