Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst Kim Kielsen holdt en indledende tale for 70 deltagere i Nordisk Madtopmøde i Malmø d. 3. december 2024 ledet af General sekretær Karen Ellemann.
Kim Kielsen sagde blandt andet i sin tale:
”På grund af den fjerne beliggenhed og de unikke geografiske, klimatiske og kulturelle forhold er fødevaresystemerne og kostmønstrene i Grønland markant anderledes end i de andre nordiske lande. Grønland skiller sig især ud på grund af sine ekstreme klimatiske forhold og større isolation. En del af fødevarelovgivningen er fortsat en dansk myndighed, og Naalakkersuisut arbejder for udredning af overtagelsen, inkl. lovgivningsdelen.
I dag har den øgede urbanisering, især i hovedstadsområdet Nuuk, ført til en større afhængighed af importerede fødevarer. Samtidig opstår der nye tendenser, især inden for grønlandsk mad, drevet af turisme og Ny Nordisk Mad-bevægelser, som fremhæver kvaliteten og det unikke ved grønlandske fødevareprodukter, frisk fra fjorden og baglandet.”
Kim Kielsen pointerede også vigtigheden af bæredygtighedsprincippet i udnyttelsen af fødevareressourcer:
”Jeg vil gerne opfordre til mere brug af lokale fødevarer på en bæredygtig grundlag. Her vil jeg som eks. nævne pukkelhvaler, som blev totalfredet i 1986 og som først blev genåbnet i 2008 – og som mange unge mennesker ikke kender til i dag.
Ved øget anvendelse af lokale råvare kan det grønlandske folk også bidrage til at arbejde på et højere kvalitetsniveau for ressourcerne. Desuden bør alle mennesker have et mål om at bruge alt, hvad de har taget fra naturen, så madspild undgås og minimeres. Det bør være en del af et uddannelsesprogram for offentlige skoler og det nye fakultet for SILA på Grønlands Universitet Ilimmarfik.”
Kim Kielsen nævnte, at Naalakkersuisut også arbejder på et udkast til en strategi for selvforsyning. Ved øget selvforsyning kan Grønland være med til at reducere udledningen af drivhusgasser på et højere niveau.
Kim Kielsen henviser til nye tendenser og hvad den forventede øgning af turisme kan betyde for præsentation af Grønlands madkultur og kulinariske muligheder:
”Jeg har med glæde bemærket en ny tendens i Grønland, som jeg håber, vil udvikle sig yderligere i fremtiden. Den nye tendens er, at flere og flere familier bygger hytter i fjordene og på øerne.
Tendensen følges af et højere niveau af indsamling af lokale fødevarer til vinteren, ferien og sociale familiebegivenheder. Indsamlingen involverer også både børn og unge, hvilket har et uddannelsesmæssigt aspekt. Børn og unge får mere respekt for naturen og dens ressourcer.
Mange familiemedlemmer går på rensdyr- og moskusoksejagt, på fugle- og sæl- og hvaljagt, og mange fisker efter fjeldørred og torsk, hvilket giver mulighed for en højere grad af selvforsyning uden sprøjtemidler og hormoner.
Den lokale mad er ikke kun til maven, men også mad til sjælen og et sundere socialt liv og velvære.”
Kim Kielsen
Naalakkersuisoq for fiskeri og Fangst