Gå til sidens indhold

Bedre muligheder for opkvalificering på ældreområdet

Sendes af: Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender
Som en del af Naalakkersuisuts Ældrestrategi er kravene opkvalificering sænket, så der er bedre muligheder for en karriere indenfor ældreområdet. Alderskravet og krav om erhvervserfaring sænkes på meritgivende kurser med realkompetencevurdering til støtteperson og sundhedshjælpere.

Meritgivende kurser med realkompetencevurdering er et tilbud til ufaglærte med arbejdsrelateret erfaring, hvor de i relativt kort tid kan overgå fra ufaglært til faglært arbejdskraft. Herunder er der forløb i Peqqissaanermik Ilinniarfik for sundhedshjælpere og støttepersoner. Kravene til opkvalificering for ufaglærte støttepersoner og sundhedshjælpere har hidtil været, at kursisten er 30 år og opefter og har 3 års erhvervserfaring på omsorgsbranchen eller 4 års erhvervserfaring fra en anden branche. Kravene er i sammenhæng med ældrestrategien blevet sænket. Nu er det muligt at opkvalificere sig allerede som 25-årig og efter 2 års erhvervserfaring.

”Ældreområdet mangler allerede nu arbejdskraft. I fremtiden vil der mangle endnu flere hænder, fordi der kommer flere ældre. Det er Naalakkersuisut’s håb, at der med de sænkede krav, gør det nemmere for kommunerne at opkvalificere og fastholde deres personale på alderdomshjemmene, så vores ældre får bedst mulig service.” udtaler Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender, Jess Svane, som fortsætter:

”Det er vigtigt at pointere, at ældreområdet mangler arbejdskraft, og i fremtiden vil mangle endnu flere hænder. Et arbejde på ældreområdet, vil sikre arbejdstagerne et stabilt job, en fast stabil indtægt, og ikke mindst muligheden for at gøre en forskel for utroligt mange mennesker i vores samfund”.

Jess Svane bakkes op af Naalakkersuisut for Børn, Unge, Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, Aqqaluaq B. Egede:

”Det er Naalakkersuisuts opgave at sikre, at uddannelsestilbuddene imødekommer samfundets behov. Ved at ændre kravene, giver Naalakkersuisut kommunerne de bedste muligheder for at efteruddanne deres medarbejdere. Uddannelse har en central rolle i at løfte kompetencerne og kvaliteten i vores samfund. Derfor skal der også løbende evalueres på, om optagelseskravene er i overensstemmelse med den virkelighed der er i kommunerne. De ændrede krav, skal få kommunerne til at se mod efteruddannelse af deres medarbejdere tidligere, end de har gjort før”.

Forstander for Peqqissaanermik Ilinniarfik (PI), Betina Johansen udtaler sammenstemmende:

”Vores uddannelsestilbud giver de bedste forudsætninger for at der kan ydes grundlæggende plejeopgaver hos ældre, syge og handicappede mennesker i deres eget hjem og på alderdomshjemmene. Et job som sundhedshjælper er enormt givende. Du kommer tæt på borgernes liv og du får et job med masser af nærvær og ansvar”.

De nye krav gælder i 2025.

Meritgivende kurser med realkompetencevurdering er et tilbud til ufaglærte med arbejdsrelateret erfaring, hvor de i relativt kort tid kan overgå fra ufaglært til faglært arbejdskraft.

Sundhedshjælperuddannelsen som normalt varer i alt 1 år og 3 mdr., kan tages som en RKV-merituddannelsesforløb, hvor ufaglærte medarbejdere, kan uddannes til faglærte medarbejdere på bare 47 uger.

Støttepersonsuddannelsen som normalt varer 1½ år, kan med RKV-merituddannelsesforløbet gennemføres på 55 uger.

RKV-forløb kan foregå rekvireret eller som et opkvalificeringstilbud igennem brancheskole, finansieret af Selvstyret. Når det er et opkvalificeringstilbud igennem brancheskole, finansieret af Selvstyret, så et det tværdepartementalt samarbejde mellem to departementer.

Departement for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender dækker udgifter til rejser og ophold samt kursusgodtgørelse. Udgiften til undervisningen foregår via taxameter-ordning af Departement for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke. Hvert oprettet RKV-forløbstype skal først godkendes af begge departementer og studieordningen skal godkendes af Departement for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke.

Arbejdsgiver som får kursusgodtgørelsen kan dermed sikre, at der er en vikar i opkvalificeringsperioden, mens medarbejderen med løn er på teoriophold.

Det bemærkes, at RKV-merituddannelsesforløbet, som er et opkvalificeringsforløb for ufaglærte medarbejdere, er så udgiftsneutralt som muligt for arbejdsgiverne at benytte sig af.

Selvstyret dækker udgifter til RKV-merituddannelsesforløbene, idet rejser og ophold samt kursusgodtgørelse til arbejdsgiver på 718,- dækkes via Projekt Opkvalificering af ufaglærte (PKU) og undervisningsafgiften dækkes via taxameterbevillingen. Det betyder at ordningen for arbejdsgiver er stort set udgiftsneutral. Arbejdsgiver skal blot sikre at der er en vikar i uddannelsesperioden, mens medarbejderen er på teoriophold.

Kontakt
For nærmere information kontakt Jess Svanes ministersekretær Helene S. Pedersen på e-mail: hspd@nanoq.gl eller tlf. + 299 34 56 11 eller Aqqaluaq B. Egede ministersekretær Mona Hansen på e-mail: mohan@nanoq.gl