Præcisering vedr. Antikonceptionssagen
Sendes af: Departementet for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og LigestillingI finansloven for 2025 er der afsat 4,5 mio. kr. til erstatning til kvinder, der har uden samtykke eller forudgående information har fået tvangsprævention efter 1992, hvor sundhedsvæsnet blev hjemtaget-
Det fremgår af finanslovsaftalen at midlerne udmøntes ud fra en politisk behand-ling af resultaterne af de igangsatte undersøgelser omkring antikonceptionssagen.
Naalakkersuisut skal understrege at vi endnu ikke kender det fulde billede af an-tallet af kvinder, der er berørte af sagen og heller ikke kender den endelige sum der tildeles de berørte kvinder.
Naalakkersuisut har igangsat to undersøgelser om sagen. Den ene sammen med den danske stat, den anden af Naalakkersuisut selv. Naalakkersuisut forventer at få overdraget de to igangværende undersøgelser om antikonceptionssagen senest september 2025. Herefter bliver der taget stilling til erstatningernes omfang og antal.
Det nuværende Naalakkersuisut har udmeldt at vi er parate til at anerkende en-hver uret begået mod kvinder efter 1992, herunder en officiel undskyldning og en tildeling af erstatning. Det er den vilje der er genbekræftet i finanslovsaftalen.
Fakta om igangsatte og afsluttede undersøgelser
Igangværende:
- Den grønlandsk-danske historiske uvildige udredning af praksis for anti-konception i Grønland og på efterskoler i Danmark med grønlandske ele-ver i årene fra 1960 til og med 1991, der foretages af en forskergruppe. Igangværende og forventes færdig i september 2025
- Afdækning af de menneskeretlige aspekter ved Antikonceptionssagen og anden svangerskabsforebyggende praksis, foretages af en gruppe af inter-nationalt anerkendte eksperter. Igangværende og forventes færdig i sep-tember 2025.
Afsluttede:
- Oversigt over sager om prævention uden samtykke efter Grønlands over-tagelse af sundhedsområdet i 1992, foretaget af Landlægeembedet. Det var på baggrund af denne undersøgelse at Naalakkersuisut ønskede et dybere og bredere analyse af tiden efter 1992, som er blevet til afdæknin-gen af de menneskeretlige aspekter af sagen nævnt ovenfor.
Yderligere oplysninger
Generelle oplysninger vedrørende Antikonceptionssagen og den menneskeretlige undersøgelse er at finde på Naalakkersuisuts hjemmeside.
Oplysninger vedrørende den grønlandsk-danske historie udredning er at finde på Ilisimatusarfiks hjemmeside.
For yderligere oplysninger, kan der skrives til: asn@nanoq.gl.