Stop for laksefiskeri i alle forvaltningsområder den 31. oktober 2024
Sendes af: Departement for Fiskeri og FangstGrønlands Fiskeri og Jagt Kontrol meddeler at fiskeri efter laks stoppes i alle forvaltningsområder den 31. oktober 2024, da sæsonen for fiskeri efter laks er slut.
Alle laksegarn skal være bjærget senest samme dag, som fiskeriet stopper inden kl. 23.59.
GFJK opfordrer fortsat til, at fiskerne rapporterer deres fangster hurtigst muligt efter man har fisket. GFJK skal også gøre opmærksom på, at hvis man har licens, skal man også rapportere, selvom man ikke har fisket, eller hvis man har fisket og ikke fanget noget (0-fangst). Dette skal gøres senest den 14. november 2024. Hvis man ikke rapporterer senest den 14. november 2024, kan man ikke få udstedt licens til at fiske efter laks i 2025.
Man kan finde mere information om rapportering af laksefangster på Sullissivik.gl under ”Rapporter din laksefangst”.
For yderligere oplysninger kontakt Grønlands Fiskeri og Jagt Kontrol på tlf. 34 50 00 eller via e-mail gfjk@nanoq.gl