Gå til sidens indhold

Ny national digitaliseringsstrategi

Sendes af:

Naalakkersuisuts nationale digitaliseringsstrategi for 2024-28 er klar.

Det er et kernefokus for Naalakkersuisut at styrke demokratiet og give mulighed for lige adgang til det offentlige for alle borgere i Grønland. Den digitale transformation er med til at give de bedste forudsætninger for at skabe en langt hurtigere og mere effektiv kommunikation med borgere og virksomheder, samt et hurtigt og nemt samarbejde internt i det fælles offentlige Grønland.

Naalakkersuisut præsenterer med den nationale digitaliseringsstrategi fem overordnede temaer:

  1. Fundamentet for digitalisering
  2. Mod højere informations- og cybersikkerhed
  3. Data
  4. Sullissivik.gl
  5. Digital inklusion

Kort om strategiens temaer
Temaet ”Fundamentet for digitalisering” indeholder en række rammesættende og organiserende tiltag som digitalisering af Grønland bygger på, f.eks. fælles IT-kontrakter og digital arkitektur og databeskyttelseslov sammenlignelig med EU's GDPR-lovgivning. Effekten af dette tema effektivt datasamarbejde med lande i EU, ensartet styring af IT-kontrakter og udvikling af digitale løsninger.

Grønland er en integreret del af den globale digitale infrastruktur, og det betyder, at cyber-og informationssikkerheden i Grønland skal være på et højt niveau for at kunne hindre cyberangreb og brud på informationssikkerheden. Effekten af indsatserne indenfor dette tema er øget sikkerhed og viden om cyber- og informationssikkerhed hos borgere, virksomheder og myndigheder.

Data er blevet en uundgåelig del af myndigheder og virksomheders arbejde. Det er et samarbejdsgrundlag, det er indsigt i egen organisation og det skaber vækstpotentiale. Men det kræver en målrettet og strategisk tilgang til datagenerering og brugen af data. Effekten af struktureret og strategisk brug af data er effektivisering, optimering og indsigt forud for strategiske beslutninger.

Sullissivik.gl er Grønlands borger og virksomhedsportal for offentlige digitale løsninger. Sullissivk.gl er grundlæggende digital infrastruktur, der skal være i kontant udvikling for at følge med de digitale borgere og virksomheders forventninger og krav til et digitalt Grønland. Effekten er tidssvarende, effektive og brugervenlige digitale løsninger til borgere og virksomheder.

Med ambitionen om et mere digitalt Grønland, skal ambitionen tilsvarende være et systematisk arbejde med at sikre digital inklusion i aktuelle digitale løsninger og fremadrettet nyudvikling. Effekten af dette tema er at sikre alle borgere og virksomheder adgang til de nationale digitale løsninger.

Læs den her: www.digitalimik.gl

For yderligere information kontakt Digitaliseringsstyrelsen på e-mail: digitalisering@nanoq.gl