Berigtigelse af tallene i debatten om renoveringsindsatsen og det manglende vedligehold

Der har i den seneste tids debat om renoveringsindsatsen af Selvstyrets lejeboliger, den kommende lejer-til-ejer-ordning samt boligreformen, været mange forskellige tal fremme om størrelsen på det manglende vedligehold i Selvstyrets lejeboliger.

Naalakkersuisut har selv fremhævet et manglende vedligehold på 2,5 mia. kr., mens tallet 3,8 mia. kr. var fremme under debatten om 1. behandlingen af en ny lejer-til-ejer-ordning. Tidligere har der også været tal fremme om et fremtidigt vedligeholdelsesbehov på 7 mia. kr.

Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Hans Peter Poulsen udtaler:
”Jeg finder at det er nødvendigt, at der kommer en nuancering og berigtigelse af tallene i debatten, for at vi kan komme tilbage til det der er relevant for borgerne: hvordan kan vi genoprette vores boligmasse og skabe sunde boliger.

Uagtet hvilket tal for vedligeholdelsesbehovet der benyttes, kan vi ikke komme uden om at der er et stort manglende vedligehold der skal håndteres.

Vi kan ikke genoprette hele Selvstyrets boligmasse på en gang, da vi er begrænset af de midler vi har til rådighed og af kapaciteten i branchen. Dette er vilkårene, uanset om man mener at behovet er 2,5 mia. kr. eller 7 mia. kr.

Naalakkersuisut har fremlagt en finansieret renoveringsplan, der tager udgangspunkt i den aktuelle situation og som vil sikre genoprettelse af boligmassen og skabe en stabil økonomi for boligafdelingerne i fremtiden. Det er afgørende at vores fremtidige generationer ikke skal kæmpe med de samme problemer eller betale vores regning.”

Tallene der har været fremme i debatten varierer, da de er beregnet på forskellige måder og på forskellige tidspunkter. De beregninger der nu bliver fremhævet, indebærer en fremskrivning af det manglende vedligehold, hvor udgangspunktet er, at det manglende vedligehold vil vokse med en vis andel hvert år.

Der er dermed ikke tale om de reelle tal for vedligeholdelsesbehovet, som det ser ud i dag, men et fremskrevet estimat for, hvad man tidligere har ment, at det manglende vedligehold kunne vokse til. Forskellen ligger i forventningen af, hvor meget omkostningerne forventes at stige og hvor hurtigt tilstanden af boligmassen forventes at forværres.

Fælles for beregningerne er, at der er enighed om, at der er et stort manglende vedligehold i Selvstyrets lejeboliger og at boligernes tilstand og omkostningerne forbundet hermed vil stige, såfremt vi fortsætter som vi tidligere har gjort – ikke at vedligeholde boligerne tilstrækkeligt.

Der er i forbindelse med udarbejdelsen af renoveringsindsatsen og dens finansiering valgt en anden tilgang til det manglende vedligehold.

I renoveringsindsatsen er udgangspunktet det konkrete vedligeholdelsesbehov og dermed de forventede omkostninger, som de ser ud i dag. Planlægning for renoveringsindsatsen tager udgangspunkt i at stoppe det manglende vedligehold, for netop at undgå det formodede vokseværk fra tidligere beregninger, med de dertilhørende ekstra omkostninger.

Naalakkersuisut har i deres arbejde vurderet, at der var behov for at få lagt en konkret og realiserbar plan for en genopretning af Selvstyrets lejeboligmasse. Der er derfor startet forfra i forhold til tidligere.

Der er på baggrund af data og lejeboligernes tilstand, foretaget en konkret prioritering af vedligeholdelses- og genopretningsopgaverne for Selvstyrets udlejningsboliger. Prioriteringen er endt ud i en konkret plan for Planlagt Periodisk Vedligehold (PPV) for hver ejendom. Opgaverne er prioriteret på baggrund af det konkrete behov og den forventede lokale kapacitet.

I finansieringsplanen er genopretningen af boligmassen finansieret for en 20-årig periode, mens der opbygges den nødvendige økonomi i boligafdelingerne til den fremtidige vedligeholdelse.

For at imødekomme eventuelle prisstigninger, samt usikkerheden i den benyttede data, fx risikoen for følgeskader som resultat af det manglende vedligehold, er der i renoveringsindsatsens 1. fase afsat 15 % ekstra til renoveringsopgaverne, mens der i 2. fase (efter 10 år) er afsat 25 %. Dertil er der afsat midler til akutte opgaver på sammenlagt 265 mio. kr. over en periode på 20 år. De afsatte midler forventes at være tilstrækkeligt til at dække eventuelle prisændringer.

Det findes hertil relevant at fremhæve, at der er tale om en dynamisk plan, der løbende vil skulle opdateres i henhold til udviklingen i branchen og på boligområdet.

Det er på baggrund af ovenstående derfor ikke hensigtsmæssigt eller retvisende at sammenligne renoveringsindsatsen og dens finansiering med de beregninger der tidligere har været fremme, da der er tale om to forskellige udgangspunkter.




For yderligere information kontakt Departementet for Boliger og Infrastruktur på box909@nanoq.gl