Departementet for Fiskeri og Fangst er for tiden på informationsrejse vedrørende frivillig IOK, Individuelle Omsættelige Kvoter, for jollefiskere i forvaltningsområde 47 i Upernavik-området. De har nu afsluttet deres tur i området, hvor de har været i Nuussuaq, Kullorsuaq, Upernavik og Upernavik Kujalleq.
Jollefiskerne er meget interesseret i at høre om den frivillige IOK-ordningen. Hvad den indebærer og hvilke konsekvenser den måtte have, når de begynder meget at anvende den. Efter oplæg om IOK-ordningen, har spørgelysten været stor blandt jollefiskerne.
“Kan man vende tilbage til olympisk fiskeri efter at man har fisket IOK, individuelle omsættelige kvoter, skal ejeren af IOK være tilstede, når man lander fisk, og hvordan skal man anvende CVR-registret” var blandt andre spørgsmål, som blev stillet til medarbejdere på Departementet for Fiskeri og Fangst på informationsmøder.
Dem der har været i tvivl om IOK-ordningen, har fået bedre viden om ordningen.
Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst, Kim Kielsen, og Departementet for Fiskeri og Fangst har også tidligere været i Uummannaq for at informere om den frivillige IOK-ordning.
Derudover vil Departementet for Fiskeri og Fangst være tilstede til Polar Expo i Ilulissat i dagene den 8- 10. oktober, hvor det vil være muligt for fiskerne at få viden om IOK-ordningen.
Man kan også læse mere på Ansøg om IOK for joller i forvaltningsområde 47; Upernavik, Uummannaq og Diskobugten (sullissivik.gl) eller kontakte Departementet på aalisa@nanoq.gl
Fra den 1.januar 2025 kan enhver jollefisker, som har licens til fiskeri efter hellefisk i forvaltningsområde 47, Upernavik, Uummannaq og Diskobugten, overgå til fiskeri efter ordningen for individuelle omsætlige kvoter, IOK. Ordningen er frivillig og man kan søge hvert år om overgang per 1. Januar. Sidste frist for ansøgning for overgang til IOK per 1. Januar 2025 er den 15. oktober 2024. Kontakt for yderligere information: apn@nanoq.gl