Naalakkersuisut har ansat Paneeraq Noahsen, der er uddannet speciallæge i samfundsmedicin, som ny landslæge ved Landslægeembedet. Paneeraq Noahsen tiltræder stillingen d. 1. oktober 2024.
Den nye landslæge, Paneeraq Noahsen, er født og opvokset i Nuuk og har omfattende erfaring fra Det Grønlandske Sundhedsvæsen. Hun har arbejdet som læge på alle afdelinger på Dronning Ingrids Hospital samt på Dronning Ingrids Sundhedscenter. Derudover har hun erfaring som hospitalslæge og som administrativ læge i Sundhedsstyrelsen i Danmark, hvor hun har gennemført dele af sin uddannelse til speciallæge i samfundsmedicin.
”Jeg er utroligt stolt af, at vi nu kan ansætte Paneeraq Noahsen som ny landslæge. Som speciallæge i samfundsmedicin er Paneeraq Noahsen den helt rette til at varetage stillingen, som den første kvindelige, grønlandske landslæge nogensinde”, udtaler Naalakkersuisoq for Sundhed, Agathe Fontain, og fortsætter:
”Jeg vil samtidig gerne rette en stor tak til vores afgående landslæge, Henrik L. Hansen, som har ydet en stor og utrættelig indsats igennem mange år. Henrik har i sit arbejde været optaget af at sikre uddannelsesstillinger til grønlandske læger i Landslægeembedet, og han er derfor medvirkende til, at vi nu kan ansætte vores første grønlandske landslæge”.
Stillingen som Landslæge ved Landslægeembedet blev ledig til besættelse, da Landslæge Henrik L. Hansen valgte ikke at genansøge, da hans åremålsansættelse udløb 1. oktober 2024. Henrik L. Hansen har været landslæge siden 1. oktober 2017.
For nærmere information kontakt ministersekretær Nivé Lynge Biilmann på e-mail: nilb@nanoq.gl eller tlf: +299 34 52 84