Gå til sidens indhold

Nu er Lumina Sustainable Materials A/S’s uddannelsesfond åben for ansøgninger

Sendes af: Departementet for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling

Nu er Lumina Sustainable Materials A/S’s uddannelsesfond åben for ansøgninger. Borgere og uddannelsesinstitutioner kan søge støtte til initiativer og programmer, der kan forbedre ufaglærte og faglærtes jobmuligheder inden for minedrift – særligt med fokus på Lumina-minen ved Qaqortorsuaq.

Ansøgningsfrist d. 15. oktober 2024

Hvem kan søge?

  • Borgere / arbejdstagere i Grønland
  • Uddannelsesinstitutioner i Grønland

Eksempler på projekter – kun fantasien sætter grænser

For borgere

  • Kurser, som kan give kompetencer til at arbejde med minedrift: for eksempel maskiningeniør, administration, økonomi, sundhed og fødevarer, sikkerhed og miljø
  • Sprogkurser i engelsk for arbejdstagere
  • Støtte til praktikophold i udlandet med fokus på råstofudvinding og minedrift

For uddannelsesinstitutioner

  • Udvikling af nye undervisningsforløb og kurser relateret til minedrift og råstoffer
  • Oplysningskampagner om unges fremtidsmuligheder inden for mineindustri
  • Studieture til Lumina-minen med faglige oplæg

Find ansøgningsvejledning og mere information om Lumina Sustainable A/S

På govmin.gl og https://www.luminamaterials.com/ kan du læse mere om:

  • Lumina Sustainable Materials A/S og anorthosit-minen ved Naajat
  • Retningslinjer og ansøgningsvejledning

Du skal sende ansøgningen per mail til Råstofstyrelsen på mlsa@nanoq.gl.

For nærmere information kontakt Specialkonsulent Rasmus John Franklin Lindholm, Råstofstyrelsen, 34 68 28, mlsa@nanoq.gl