Gå til sidens indhold
  1. Del link

Udtalelse i anledningen af FN’s dag for lige løn: Uligeløn skal bekæmpes aktivt

Sendes af: Departementet for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling

Kvinders løn er i gennemsnit 23 procent lavere end mænds, hvilket giver Grønland en rigtig ærgerlig topplacering blandt de lande vi sammenligner os med. Årsagen skal findes flere steder. En stor årsag er at kvindedominerede fag typisk er dårligere lønnet end mandsdominerede fag, også selv om der er tale om uddannelser af samme længde. Andre årsager er, at det traditionelt ofte er kvinder, der udfører størstedelen af det ubetalte omsorgsarbejde, der er ulige rettigheder til barsel og de offentlige budgetter er ikke til lige gavn for begge køn.

Naalakkersuisoq for ligestilling, Naaja H. Nathanielsen udtaler;

”Det er helt grundlæggende, at alle – uanset køn – får lige løn for arbejde af lige værdi. Ligeløn er en grundlæggende forudsætning for et retfærdigt samfund. Lønforskelle mellem kvinder og mænd skaber ikke kun økonomisk ulighed. Det sender også et signal til piger og kvinder om, at deres arbejdskraft ikke har samme værdi og samme betydning som mænds. Derudover har det den meget konkrete konsekvens, at kvinders økonomiske råderum er mindre, hvilket går ud over hele familien”.

Naalakkersuisut fokuserer derfor på konkrete tiltag, der skal fremme lige vilkår og lige løn for alle lønmodtagere – uanset køn, herunder at;

  • indsamle lønstatistikker, der viser kønsfordelingen blandt andet i brancher, sektorer og i uddannelsessystemet. Så kan vi følge udviklingen og sikre, at indsatserne for at gøre op med det kønsopdelte arbejdsmarked bygger på data,
  • foretage analyser af de offentlige budgetter på arbejdsmarkedsområdet, så de offentlige budgetter bliver til gavn for begge køn,
  • offentliggøre måltal for det underrepræsenterede køn i direktionen i virksomheder er et krav. De tal anvendes i arbejdet for at kunne sikre ligestilling og lige løn i ledende stillinger, og se på muligheden for at gøre virksomheder juridisk forpligtede til at offentliggøre lønstatistikker og dermed sikre lige løn.

For yderligere informationer kontakt ministersekretær Jeanette L. Petersen,
jalp@nanoq.gl, tlf.: 34 52 06.

Faktaboks
Lige løn for arbejde af samme værdi er defineret af den internationale arbejdsorganisation, ILO, som det, at alle arbejdstagere er berettiget til at modtage lige løn ikke kun for identiske opgaver, men også for forskelligt arbejde, der anses for at være af samme værdi.

Faktaboks
Lønforskellen mellem kvinder og mænd i de nordiske lande og gennemsnitligt i EU er:

  • Danmark 13,9 procent
  • Finland 15,5 procent
  • Island 9,3 procent
  • Norge 14,4 procent
  • Sverige 11,1 procent
  • EU 12,7 procent

Tallene stammer fra Nordic Statistics for 2022, hvor der er set på tværs af industrien på nær i den offentlige administration, forsvaret og i den obligatoriske sociale forsikring.