Naalakkersuisoq for Sundhed, Agathe Fontain besøger Itilleq og Sarfannguit
Sendes af: Departement for Sundhed
Naalakkersuisoq for Sundhed Agathe Fontain har besøgt Itilleq og Sarfannguit i perioden fra den 6.-12. august 2024. Formålet med rejsen var at præsentere sundhedsforliget og de tiltag i sundhedsforliget som Naalakkersuisut forventer at arbejde videre med over de kommende år. Sundhedsforliget blev indgået mellem hovedparten af Inatsisartuts partier i november 2023.
På borgermødet i Itilleq satte borgerne fokus på en række centrale emner vedrørende uddannelse og sundhed i bygden. Et andet centralt emne var forebyggelse af rygning. Borgerne opfordrede til, at oplysningsarbejdet starter tidligere i skolesystemet, da mange børn allerede begynder at ryge inden konfirmationsalderen. Ligeledes efterspurgte borgerne i Sarfannguit en forebyggelsesstrategi for deres bygd.
"Mit besøg i Itilleq og Sarfannguit har givet mig værdifulde indsigter i de lokale behov og ønsker, som borgerne har til sundhedsområdet. Jeg er taknemmelig for den åbenhed og engagement, som blev udvist under borgermøderne.
Borgernes fokus på vigtigheden af uddannelse af sundhedspersonale og forebyggelsesarbejdet i bygderne er noget, jeg tager alvorligt. Det er afgørende, at vi i fællesskab udvikler løsninger, der passer til de enkelte bygders unikke behov", siger Naalakkersuisoq for Sundhed, Agathe Fontain.
For nærmere information kontakt ministersekretær Birgithe Heinrich på e-mail: bihe@nanoq.gl eller tlf: +299 34 66 17