Gå til sidens indhold

Kompetenceudviklende kurser skal sikre den rette hjælp for personer med handicap

Sendes af: Departement for Børn, Unge og Familier
Rollator
Naalakkersuisut har planlagt kompetenceudviklende kurser til sagsbehandlere i efteråret samt et seminar i begyndelsen af september.

Et anmeldt tilsynsbesøg i Avannaata Kommunia har medført henstillinger og påbud vedrørende personer med handicap og deres sagsbehandling. Det er en dybt bekymrende situation for borgere og deres nære pårørende, men også for borgernes retssikkerhed:

Personer med handicap er individer med forskellige baggrunde og forudsætninger, der lever individuelle liv som alle andre individer. Nogle er i beskæftigelse, bor i egen bolig, deltager i sportsaktiviteter, har bil, børn og ægtefælle. Andre bor i botilbud, har job på særlige vilkår, får støtte og omsorg af en støtteperson, deltager i frivilligt arbejde og så videre. Personer med handicap har dog det til fælles, at de kan møde forhindringer i forhold til at deltage i samfundslivet på lige fod med andre samt at få den rette hjælp.

Mødet med kommunen er derfor meget centralt for, at personer med handicap modtager den hjælp samt vejledning og rådgivning om muligheder for støtte, der gør det muligt at leve et selvvalgt og meningsfuldt liv med mulighed for at bidrage og deltage i samfundet.

Det er samfundets pligt at hjælpe borgeren korrekt, både i forhold til sagsbehandlingen. Det er vigtigt at fremme personer med handicaps deltagelse i det civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle liv på lige fod med alle andre.

”Korrekt sagsbehandling er derfor helt essentielt for at sikre vores borgeres rettigheder. Vi kender til den store udfordring som de forskellige kommuner har i forhold til mangel på sagsbehandlere og kompetenceudvikling.” udtaler Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, Aqqaluaq B. Egede.

Naalakkersuisut har derfor planlagt kompetenceudviklende kurser til sagsbehandlere i efteråret samt et seminar i begyndelsen af september udbudt af Pissassarfik og Socialstyrelsen i samarbejde med Departementet for Børn og Unge, hvor formålet er at styrke samarbejdet mellem Pissassarfik og kommunerne:

”Jeg er sikker på, at Avannaata Kommunia gør hvad de kan, og sagsbehandlerne arbejder ud fra principperne om god forvaltnings skik, og hvad der er bedst for borgerne. Lad os sammen tage ansvar for vores borgere.” udtaler Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke Aqqaluaq B. Egede.

For nærmere information kontakt ministersekretær Rosa Thorsen på e-mail: rose@nanoq.gl eller tlf: +299 34 50 00.