Pressemeddelelse vedrørende artikel i nyhedssiden sermitsiaq.ag at TAAK er løbet tør for penge
Sendes af: Departement for Uddannelse, Kultur, Idræt og KirkeNaalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke Aqqaluaq B. Egede skal hermed fremkomme med følgende præcisering vedrørende nyhedssiden sermitsiaq.ags artikel, ”TAAK er løbet tør for penge”:
I artiklen fremgår det, at Grønlands håndboldforbund, Timersoqatigiiffiit Assammik Arsartartut Kattuffiat (TAAK), har annonceret en midlertidig pause i aktiviteterne for alle landshold. Deres beslutning kommer som følge af økonomiske udfordringer, der har ramt forbundet hårdt efter et år med mange aktiviteter og at der ikke vil være yderligere aktiviteter for landsholdene samtidig med, at der ikke udbetales løn til landstrænerne indtil den økonomiske situation er rettet op.
Det skal indledningsvis oplyses, at TAAK i 2024 indtil videre har fået udbetalt 1.222.398,00 kr. i driftstilskud via Grønlands Idrætsforbund GIF og 658.900 kr. via Elite Sport Greenland ESG, i alt 1.881.298,00 kr. som TAAK selv skal råde over. Endvidere skal 2. rate på 1.222.398 kr. udbetales af GIF, forudsat at TAAKs reviderede årsregnskab bliver godkendt af GIF. Hvis årsregnskabet godkendes, vil TAAK i indeværende år modtage, inkl. Aalasa Pulje, i alt 3.148.196 kr. TAAK skal selv sørge for, at rammebeløbet rækker for hele tilskudsåret.
Det fastslår GIFs formand Claus Nielsen efter at Naalakkersuisut har fået en redegørelse vedrørende TAAKs økonomiske situation.
I GIFs redegørelse fremgår det, at GIF sammen med TAAK har arbejdet intensivt med at afklare og med henblik på at genoprette TAAKs økonomiske situation siden den 6. juni 2024. Der er blevet afholdt flere møder med TAAK og en genopretningsplan af TAAKs økonomi er aftalt i et såkaldt aftalepapir ”Økonomiplan 2024-2025” der formelt skal godkendes af TAAKs bestyrelse den 30. juli 2024. Det er efter GIFs anbefaling, at TAAK midlertidigt indstiller sine planlagte aktiviteter for 2024 for at undgå yderligere økonomiske tab. Hvis aftalen godkendes, vil TAAKs økonomi være normaliseret ved slutningen af 2025. Konsekvensen bliver også, at TAAK må være indstillet på at føre færre udenlandske aktiviteter uden dog at påvirke aktiviteter indenfor Grønland.
GIF anfører i sin redegørelse, at ”selvom intentionerne i TAAKs deltagelse i internationale arrangementer der er omkostningstunge i udgangspunktet er gode nok, er det dog et udtryk for dårlig planlægning og prioritering af TAAK og at TAAK fremadrettet må handle indenfor de økonomiske rammer som den modtager som tilskud”.
GIF har i de seneste år arbejdet for at indføre fælles bogholderi- og revisionsstandarder for bedre at kunne føre økonomisk kontrol af sine specialforbund og at GIF generelt opfordrer at specialforbundene fører en hård økonomisk linje som specialforbundene er enige med og er glade for.
Finansieringen af TAAK sker gennem Finanslovens Hovedkonto 40.94.13 Tilskud til idræt, og at tilskuddet til TAAK administreres af Grønlands Idrætsforbund, GIF i medfør af, at GIF modtager rammetilskud til blandt andet til specialforbundene, herunder TAAK. GIF har en fordelingsnøgle til specialforbundene, der er fastsat af repræsentantskabet i GIF, bl.a. til TAAK.
Samtidig modtager TAAK via Finanslovens Hovedkonto 40.94.21 Tilskud fra Grønlands andel af omsætningen i Danske Spil A/S (Tilskudsbevilling) der administreres af Elite Sport Greenland.
TAAKs økonomiske forhold i årene 2023 – 24
2023 | 2024 | |
Hv.kto 40.94.13 (via GIF) | ||
Drifttilskud 1. rate | 1.234.111 | 1.222.398 |
Drifttilskud 2. rate |
1.184.011 | (2. rate på 1.222.398 bliver udbetalt når revideret årsregnskab er modtaget af GIF) |
Kursusbevilling | 180.620 | |
Norca 2023 1. tilskud | 2.600.000 | |
Norca 2023 2. tilskud | 1.000.000 | |
Alasa pulje | 44.500 | |
Hv.kto 40.94.21 (via ESG) | ||
I hht. aftale | 850.000 | 600.000 (indtil nu) |
Landstræner tilskud | 190.000 | 58.900 |
Bonos VM kvalifikation | 400.000 | |
U-21 VM projekttilskud | 300.000 | |
VM-Nuuk kvalifikation | 500.000 | |
Ialt | 8.438.742 | 3.148.196 Forudsat at årsregnskab godkendes af GIF |
Naalakkersuisut og GIF har for perioden 1. januar 2022 til 31. december 2026 indgået en 4-årig resultatkontrakt hvor formålet er at fastlægge det nærmere omfang og indhold af parternes forventninger til aktiviteter, herunder resultatkrav, krav til afrapporteringer og regnskabsaflæggelse fastsættes. Af resultatkontrakten beskrives der, at GIF forestår udbetaling af tilskud til specialforbund, herunder TAAK, i overensstemmelse med beslutninger på GIFs repræsentantskabsmøde. Det samlede rammetilskud bliver udbetalt i 2 rater, første gang den 1. januar og resterende beløb den 1. juli.
Naalakkersuisut skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at der er et godt samarbejde med GIF og specialforbundene, herunder også TAAK.
For yderligere oplysninger kan departementschef Nuka Kleemann kontaktes på telefon 34 70 00 pr. e-mail ikin@nanoq.gl