Kvoter og Fangstperioder for Trofæjagt_Sommer 2024 – Vinter 2027

Hermed meddeles de besluttede fangstperioder og -kvoter for betalingsjagt på rensdyr og moskusokser gældende fra Sommer 2024 til og med Vinter 2027, se bilag 1-5.

Beslutningen tager udgangspunkt i de jagtperioder og kvoter, som har været gældende for perioden fra sommer 2021 til og med vinter 2024.

Pinngortitaleriffik gennemførte rensdyr- og moskusoksetællinger i Sisimiut-Kangerlussuaq (Region 2) i marts 2018 og igen i 2024 og rensdyrtællinger i Akia-Maniitsoq (Region 3) i marts 2019 samt i Ameralik (Region 4) også i marts 2019. Be-standsestimaterne fra disse tællinger viser, efter beregninger baseret på Distance Sam-pling-metoden, hvor dyr længere væk medtages), at der stadig er mange rensdyr i fangstregion Sisimiut-Kangerlussuaq og at antallet af rensdyr i Akia-Maniitsoq og Ameralik er steget.

Tællingerne viser også, at der stadig er mange moskusokser i forvaltningsområde Mani-itsoq, men væsentlige ændringer i kønssammensætning, hvor der er flere gamle hanner og hunner. Tællingerne viste knapt så mange moskusokser i Forvaltningsområde Sisi-miut.
Tabel 1: Rensdyrtællinger.

Tabel 2: Moskusoksetællinger.

* og **: Estimaterne er behæftet med en vis usikkerhed afhængigt af flokstørrelsernes variation.

Erhverv med vækstpotentiale
Betalingsjagt på rensdyr og moskusokser i Grønland er et erhverv med vækstpotentia-le. Der blev i 2022 samlet set nedlagt 358 moskusokser og 134 rensdyr ved betalings-jagt i Grønland. Dette var en stigning i forhold til 2021, hvor der pga. Corona-pandemien samlet set kun blev nedlagt 106 moskusokser og 40 rensdyr. De tilsvarende tal for 2019 og altså før Covid-19-pandemien var 257 moskusokser og 96 rensdyr.

Der er således tale om stigende aktivitet. Der blev pr. 1 januar 2019 indført koncessi-onsområder ved Kangerlussuaq. Tallene for de foregående år er som vist i nedenståen-de tabel.

Antal trofædyr nedlagt i Grønland i årene 2019, 2020, 2021 og 2022. Kilde: APN 2024

Med stabile og gode rammebetingelser er det Departementets overbevisning, at erhvervet kan vokse yderligere også uden for Kangerlussuaq-området, hvor langt hovedparten af aktiviteten foregår. Når de nye store lufthavne i Nuuk og Ilulissat færdiggøres, vil de formodentligt få indflydelse. Der er autoriserede trofæjagt-arrangører i Qaanaaq, Uummannaq, Ilulissat, Qasigiannguit, Sisimiut, Kangerlussuaq, Maniitsoq, Nuuk, Paamiut, Arsuk, Narsaq og Qaqortoq. Et par fangere fra Nanortalik har deltaget i kursus om trofæ-præparering. Ittoqqortoormiit med moskusokser, hvor kvoten ikke opfanges, har mulighed for at introducere betalingsjagt, når der er ønske derom og nogle har fået autorisation dertil.
Betalingsjagt kan iht. gældende bekendtgørelse udelukkende arrangeres af autoriserede arrangører, som har fast bopæl og er fuldt skattepligtige i Grønland. Kunderne er typisk europæiske eller amerikanske kunder, som er villige til at betale mange penge for at nedlægge eksotiske dyr, der er tilgængelige under betalingsjagt rundt omkring i verden. Jægerens interesse er typisk de store tyre, hvis trofæer skal bringes hjem fra Grønland.
Dette kommer samfundet til gode i form af solgte flybilletter, overnatninger, løn til tro-fæarrangører og deres hjælpere, afgifter til Selvstyret, skatteindtægter til kommuner og Selvstyret osv. Kødkvaliteten på de store tyre er knap så god som på yngre dyr og det er iht. reglerne forbudt at skyde de store tyre under almindelig kødjagt. Dyrene bliver heller ikke ved med at vokse og er efterhånden udtjente som kilde til arvemateriale i bestanden. Trofæjagt på disse store tyre er således godt både for den grønlandske økonomi, for vildtbestanden og for vegetationen. Kødet fra trofæjagt overtages og udnyttes af betalingsjagt-arrangøren.

Rammebetingelser
Det er vigtigt for betalingsjagt-arrangører at kende rammebetingelserne og kunne planlægge fangsterne i god tid. Det er også vigtigt at tænke bæredygtigt, så at der også er trofædyr til de kommende år, hvilket især er vigtigt for koncessionshavere. Mange tro-fæjagt-kunder ønsker at booke deres jagtture op til et helt år i forvejen. Dertil kommer, at arrangørerne med gode og langsigtede rammebetingelser i større grad kan investere i erhvervet.

For de fleste trofæjagt-kunder er det af væsentlig betydning, at de kan foretage jagtture forholdsvis uforstyrret af andre jægere. De værdsætter højt følelsen af eksklusivitet under jagten. Derfor er det vigtigt at kunne tilbyde jagtture i områder og på tidspunkter, hvor de ikke risikerer at blive forstyrret af erhvervs- eller fritidsfangere i nævneværdig grad. På grund af sit relativt begrænsede omfang, er der derfor i flere områder, tilrettelagt relativt lange jagtperioder. I perioder, hvor der foregår erhvervs- og fritidsjagt sam-tidigt med betalingsjagt, er det op til betalingsjagtarrangøren at finde områder, eller jagtdage hvor deres kunder ikke oplever forstyrrelser fra anden jagtaktivitet såsom erhvervsfangst og fritidsjagt som problematisk.

I de fleste jagtområder vil erhvervs- og fritidsjagt delvist være sammenfaldende med betalingsjagten. Det vil således være op til betalingsjagt-arrangøren at holde sig orienteret om, hvornår erhvervs- og fritidsjagten finder sted og tilrettelægge sine jagter, så deres kunder får den oplevelse, som de ønsker og betaler for. Det er vigtigt, at erhvervs-, fritids- og betalingsjagt forløber uden indbyrdes konflikter og problemer mellem de enkelte arrangører samt mellem arrangører og erhvervs- og fritidsfangere. Det er i denne forbindelse særligt vigtigt at huske på, at erhvervs- og fritidsfangere også har ret til at fange i koncessionsområderne iht. gældende lovgivning og dette beder vi hermed koncessionshaverne om at huske.
Trofæjagten ved Kangerlussuaq.
Trofæjagten ved Kangerlussuaq er under normale omstændigheder meget omfattende og forløber således både sommer, efterår og vinter.

Det blev ved helikoptertællingen gennemført i starten af 2024 konstateret, at der i Maniitsoq-forvaltningsområde stadig er mange moskusokser, men at voksne tyre udgør 34%, at voksne køer udgør 29% og at kalve kun udgør 8% af bestanden. Der besluttes på dette grundlag fortsat en årlig kvote på 500 trofætyre (2,6% af bestanden) for 2024/25, men 600 (3,2% af bestanden) trofætyre for årene 2025/26 og 2026/27 i Maniitsoq-forvaltningsområde.

Den årlige kvote på 150 trofætyre i Sisimiut-forvaltningsområde besluttes uændret. Beslutningen vedr. en årlig kvote af rensdyr til trofæjagt er ligeledes uændret på 325 i Region Sisimiut-Kangerlussuaq.

Indførelsen af koncessionsområder pr. 1. januar 2019 har medført, at nogle trofæjagt-arrangører afvikler deres aktiviteter til områderne uden for koncessionsområderne, hvilket ud fra fangsttallene ikke har medført nedgang i trofæjagt-aktiviteterne samlet set.

Ivittuut-regionen.
Trofækvoten i Ivittuut-regionen har gennem de seneste 3 år været på 15 tyre om året. De seneste års minimumstællinger i regionen viser, at antallet af voksne tyre er steget. Der blev således ved den seneste minimumstælling i april 2024 i regionen talt 426 moskusokser, hvoraf de 123 var tyre i alderen 3 år og opefter, svarende til 29% af bestanden. Der besluttes på dette grundlag en årlig trofækvote for de kommende 2 år på 30 tyre om året, hvilket svarer til 7% af bestanden, hvorefter den årlige kvote iht. rådgivning fra Grønlands Naturinstitut besluttes til 20 tyre.

Nanortalik-halvøen.
Der blev i 2014 flyttet 19 moskusokser fra Ivittuut til Nanortalik-halvøen nærmere beteg-net til Isortoq i Søndre Sermilik. Moskusokserne vandrede siden flytningen længere ud på Nanortalik-halvøen, hvor bestanden har etableret sig med god kalveproduktion. Der blev således i 2017 observeret 12 voksne moskusokser og 6 kalve i Kangikitsoq-området på nordvest-siden af Nanortalik-halvøen, i 2018 observeret 22 voksne mo-skusokser og 10 kalve samt i 2020 observeret 32 voksne moskusokser og 14 kalve samme sted.

GN gennemførte i 2024 i samarbejde med Kommune Kujalleq helikoptertælling i områ-det og der blev således talt 149 moskusokser. Køer og unge dyr var flokkevis samlet med en flok i Kangikitsoq og to flokke i bunden af Sermilik. Tyrene var mere spredt forskellige steder på halvøen og udgjorde 23% af den nuværende bestand, fordelt med 9% 3-4-årige tyre, 8% 4-5-årige tyre og 5% tyre på 6 år og opefter. Trofætyre er tyre på 6 år og opefter og der besluttes på dette grundlag en årlig trofækvote på 3 tyre 2024, 4 tyre i 2025 og 5 tyre i 2026.

Lovgrundlaget
APN arbejder på revision af bekendtgørelse nr. 22 af 19. august 2002 om betalingsjagt og –fiskeri. Med i revisionen kan forventes stramninger af kriterier for tilegnelse af auto-risation som betalingsjagtarrangør samt strammere krav i forbindelse med brug af jagt-guider. Arbejdet med bekendtgørelsen har hjemmel i den nye Fangst- og Jagtlov nr. 34 fra den 13. juni 2023.


For nærmere information kontakt specialkonsulent Masaana Dorph, mado@nanoq.gl, Tlf. 34 53 44, Departementet for Fiskeri og Fangst