Udpegelse af medlemmer til Arctic Hubs bestyrelse
Sendes af: Departement for Selvstændighed og Udenrigsanliggender
Naalakkersuisoq for Selvstændighed og Udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt har pr. 4. juli 2024 udpeget nye bestyrelsesmedlemmer for Arctic Hub.
Arctic Hub blev etableret for at skabe et fælles rum for forskning, uddannelse, innovation, erhvervsliv og det omgivende samfund. Arctic Hub har bl.a. til opgave at skabe relationer mellem forskningsmiljøet og lokale udbydere af både service og viden, hvilket kan være med til at bane vejen for at drage nytte af både forskningsaktiviteter og resultater i form af ny viden og nye erhverv.
De udpegede medlemmer er:
- Nuunu Ludvikka Johansen Jeremiassen, SIP formand, Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK)
- Elna Thomsen Heilmann, forkvinde, Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat (IMAK)
- Frederik Fuuja Larsen, museumsleder, Grønlands Nationalmuseum og Arkiv
Arctic Hub blev etableret som følge af en samarbejdsaftale mellem Naalakkersuisut og Uddannelses- og Forskningsministeriet i Danmark i 2020. Arctic Hub skal fungere som en unik samlende platform for grønlandsk, dansk og internationale forskere og arktiske interessenter for at forskning i stigende grad skal have udgangspunkt i Grønland, for at bidrage til bæredygtig samfundsudvikling.
Naalakkersuisoq Vivian Motzfeldt håber, at de nye medlemmer vil bidrage til aktivt at brede forskningen ud til samfundet, for at befolkningen kan deltage og drage nytte af forskningsaktiviteter, i og omkring Grønland.
Udover Grønland har Danmark fire bestyrelsesmedlemmer i Arctic Hub:
- Ulrik S. Korsholm, vicedirektør DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
- Torben Røjle Christensen, scientific leader, Greenland Ecosystem Monitoring and Zackenberg Research Station
- Lise-Lotte Terp, CEO & Founder ProConsi International
- Ditte Mesick, souschef, Uddannelses- og forskningsstyrelsen
For yderligere oplysninger, kontakt: Naasunnguaq Beck Kristensen, ministersekretær, på e-mail: nabk@nanoq.gl eller tlf. +299 345682