Ny døgninstitution for børn med sindslidelser opføres i Nuuk
Sendes af: Departement for Boliger og Infrastruktur
Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg har godkendt Naalakkersuisuts anmodning om udmøntning til opførelse af en ny døgninstitution i Nuuk for børn med sindslidelser. Med godkendelsen kan de endelige entreprisekontrakter nu indgås og arbejdet kan igangsættes. Den nye døgninstitution forventes klar til ibrugtagning i august 2026.
Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke Aqqaluaq B. Egede udtaler:
”Døgninstitutionsområdet er under pres og vi har set en stigning i antallet af døgnanbragte børn. Opførelsen af en ny døgninstitution i Nuuk for børn med sindslidelser vil øge kapaciteten på døgninstitutionsområdet. Døgninstitutionen vil være et eksempelprojekt med nutidige fysiske rammer og faciliteter, der tager højde for, at tryghed, sikkerhed og pædagogik er centrale elementer i de anbragte børn og unges hverdag.”
Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Hans Peter Poulsen udtaler:
”Det glæder mig at arbejdet med den nye døgninstitution i Nuuk nu kan igangsættes. Der er tale om et komplekst projekt, hvor der er lagt stor vægt på at skabe gode fysiske rammer, tilpasset børnenes særlige behov. Det er min forhåbning at vi med den nye døgninstitution kan bidrage til at give børnene en tryg opvækst.”
Den nye døgninstitution i Nuuk for børn med sindslidelser vil indeholde 20 døgnpladser fordelt på tre afdelinger, samt en afdeling til administrationen og et aktivitets- og læringshus. Døgninstitutionen placeres i Manngua Nuuk, vest for vejen Nuussuaq. Bygningerne tilpasses den omkringliggende bebyggelse, således at døgninstitutionen fremstår som en del af boligområdet. Den vil have et samlet bruttoareal på ca. 1.300 m².
Institutionen målrettes børn i alderen 8-18 år med behov for døgnanbringelse eller pædagogisk- og psykiatrisk udredning. Det er en kompleks målgruppe med forskellige og individuelle behov for støtte og behandling. Døgninstitutionen er derfor udformet med udgangspunkt i børnenes individuelle behov og vil fungere som et eksempelbyggeri for andre institutioner.
Afsættet for de fysiske rammer er at øge kapaciteten, fremme trivsel og udvikling blandt anbragte børn og unge, styrke det forebyggende familiearbejde, understøtte de svære overgange og øge faglighed og specialisering.
For yderligere information kontakt Departementet for Boliger og Infrastruktur på box909@nanoq.gl