Midlertidig dispensation til åben afbrænding i 24 byer og bygder i Avannaata Kommunia
Sendes af: Departement for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø
Naalakkersuisut har besluttet at give Avannaata Kommunia dispensation til åben afbrænding af affald i 24 byer og bygder i kommunen. Dispensationen skyldes, at kommunen er kommet godt i gang med en langsigtet plan for affaldshåndtering.
Forbrænding af forbrændingsegnet affald skal ske på miljøgodkendte forbrændingsanlæg. Naalakkersuisut kan dog efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen give dispensation til midlertidigt at foretage åben afbrænding af forbrændingsegnet affald for en periode på højst 3 måneder.
”Naalakkersuisut prioriterer affaldsområdet højt. Affaldshånteringen er et kommunalt anliggende. I den forbindelse har jeg besøgt alle kommuner for at høre om deres affaldsudfordringer. Samtlige kommuner er blevet orienteret om at der i årene 2024-2025 kan tildeles op til 3 mio. kroner per kommune til understøttelse af optimering af affaldshåndteringen. I sidste måned kom den første af to anlæg til fælles national affaldsløsning i brug. Anlæggene vil sikrer, at vi får en markant bedre affaldshåndtering, der vil gøre åbne afbrændinger overflødige. Åbne afbrændinger er sundheds- og miljømæssigt bekymrende”, udtaler Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø Kalistat Lund.
Naalakkersuisut skal gøre opmærksom på at kommunerne ikke længere vil have mulighed for dispensation til åben afbrænding, idet det forventes at kommunerne følger deres affaldshåndteringsplaner.
”Åben afbrænding skal altid være den sidste udvej. Der blev i de tidligere dispensationer til åben afbrænding i kommunen stillet krav om, at der skal arbejdes aktivt for at skabe dækkende løsninger til håndtering af affaldet, som kommunen ikke har efterlevet; dette efterlever den fremsendte plan nu. Derfor får Avannaata kommunia midlertidig tilladelse til åben afbrædning”, udtaler Naalakkersuisoq Kalistat Lund.
Der er meddelt midlertidig dispensation til åben afbrænding af affald på følgende lokaliteter:
- Qaanaaq og bygderne, Qeqertat, Savissivik og Siorapaluk.
- Upernavik og bygderne Naajaat, Tasiusaq, Upernavik Kujalleq, Aappilattoq, Innaarsuit, Kangersuatsiaq, Kullorsuaq, Nutaarmiut og Nuussuaq.
- Uummannaq og bygderne Ikerasak, Niaqornat, Qaarsut, Ukkusissat og Saattut.
- Ilulissats bygder, Oqaatsut, Qeqertaq, Saqqaq, og af tomme natrenovationsposer i Ilimanaq.
Affaldshandlingsplan 2020-2031
I Affaldshandlingsplan 2020-2031 står det beskrevet, hvordan de landsdækkende og moderne forbrændingsanlæg skal håndtere affald fra hele landet.
Læs Affaldshandlingsplan 2020-2031 her.
For yderligere oplysninger kontakt ministersekretær i Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø Manasse Berthelse på tlf.: 345603 eller e-mail mabr@nanoq.gl eller pan@nanoq.gl.