Gå til sidens indhold

Fiskerilov vedtaget

Sendes af: Departement for Fiskeri og Fangst

Inatsisartut har i dag tredjebehandlet fiskeriloven. Efter en længerevarende debat blev lovforslaget vedtaget af flertallet.

Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst Kim Kielsen siger om vedtagelsen af loven:

”Endelig! Jeg vil gerne takke alle der har været med i processen. Selvfølgelig kan man ikke gøre alle tilfredse. Det har ikke været nemt. Dog er jeg glad for, at flertallet stemte for lovforslaget. Jeg vil dog også takke oppositionen for deres inputs.

Vi skal i gang med det videre arbejde og det bliver nødvendigt med samarbejde her i salen”, sagde Kim Kielsen og fortsatte:

Efter lovforslagets vedtagelse bliver der skabt mere frihed til fiskerne for at værdiforøge deres fangst og mulighed for at få moderniseret deres redskaber”, siger Kim Kielsen.

I koalitionsaftale mellem Inuit Ataqatigiit og Siumut har målet været at få gennemført fiskeriloven. Dette arbejder er nu nået.

Det er ikke Naalakkersuisuts formål, at fiskere og erhvervsdrivende skal have ringere vilkår og ønsket er, at der skal tilpasninger til.

Formand for Naalakkersuisut Múte Bourup Egede siger:

”Det fastslås via Inatsisartut, at fiskeressourcerne ejes af samfundet. Dette er tilfredsstillende for os alle sammen. Loven har været undervejs længe og nu er den endelig nået i mål. Vedtagelse af lovforslaget har afgørende betydning. Enkelte erhvervsdrivende og fiskere behøver nu ikke længere være i tvivl om, hvordan de i fremtiden skal planlægge en god gevinstgivende og økonomisk indtjening for dem selv og for landet”, siger Múte Bourup Egede og fortsætter:

”Det er Inatsisartuts ønske, at man holder fabrikker åbne, eksempelvis i Aasiaat og det er ligeledes ønsket, at fiskerne skal fortsætte med at bestå og det skal vi arbejde for at virkeliggøre”.

Den nye fiskerilov træder i kraft i begyndelsen af det nye år 2025.

For yderligere informationer, kontaktes:

Sekretær for Formand for Naalakkersuisut, Niels Dorph, allatsit@nanoq.gl

Departementet for Fiskeri og Fangst, apn@nanoq.gl