Naalakkersuisut er i gang med at undersøge, hvad der har betydning for, hvor vi gerne vil bo. I februar og marts har der været en spørgeskemaundersøgelse på najugaq.gl. Der var mulighed for at deltage i en lodtrækning om ti gange 1.000 kr. til køb i en dagligvarebutik.
I dag har Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter Erik Jensen udtrukket de ti heldige vindere.
De ti vindere bor i Narsaq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat, Ilulissat og Tasiilaq. De får direkte besked fra Grønlands Selvstyre.
- Jeg er glad for den store tilslutning, der har været til vores undersøgelse. Vi har fået 1.530 besvarelser på spørgeskemaet. Det er næsten 3 % af hele befolkningen, som har deltaget i undersøgelsen, fortæller Erik Jensen og tilføjer, at spørgeskema-undersøgelsen således har været en stor succes.
Undersøgelsen er en opfølgning på Redegørelse om Landsplanlægning, 2023 og resultatet af de mange besvarelser forventes klar i løbet af 2024.
Kontakt: Ministersekretær Nukaaka Tobiassen, tlf. 345517 og nukat@nanoq.gl