Gå til sidens indhold

Naalakkersuisoq for Sundhed besøger Maniitsoq

Sendes af: Departement for Sundhed
Naalakkersuisoq for Sundhed, Agathe Fontain, har besøgt Maniitsoq i perioden fra den 12.-14. marts.

Formålet med rejsen var at komme i tættere dialog med tandklinikkens og sundhedsvæsenets personale og med borgere omkring det nye sundhedsforlig, der blev indgået mellem Inatsisartuts partier på nær et parti i november 2023. I den forbindelse besøgte Agathe Fontain tandklinikken, Maniitsoq Sundscenter, plejecentret Neriusaaq og en boenhed for borgere med en psykisk sygdom i Maniitsoq.
Der blev herudover afholdt et borgermøde for borgerne i Maniitsoq, hvor Agathe Fontain holdt et oplæg om sundhedsforliget og de tiltag i sundhedsforliget som Naalakkersuisut forventer at arbejde videre med på inden for en 10-årig periode.

Agathe Fontain udtaler:

”Det er tydeligt, at der er flere udfordringer og problematikker inden for både sundhedssektoren og plejesektoren, også i Maniitsoq. Det drejer sig om rekrutteringsudfordringer generelt på alt sundhedspersonale. Dette bekræfter mig igen på, at de indsatser vi fokuserer på i det nye sundhedsforlig, stemmer overens med de udfordringer, som sundhedsvæsenet oplever. Jeg har stor respekt for det faste sundhedspersonale, der hver dag går på arbejde, og gør en stor indsats for at give borgerne den bedste behandling, trods manglen på kollegaer.”

For nærmere information kontakt ministersekretær Birgithe Heinrich på e-mail: bihe@nanoq.gl eller tlf: +299 34 66 17