Gå til sidens indhold

Naalakkersuisut udpeger medlemmer til Grønlands Forskningsråd

Sendes af: Departement for Selvstændighed og Udenrigsanliggender
Vivian Motzfeldt

Naalakkersuisoq for Selvstændighed og Udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt meddeler på vegne af Naalakkersuisut, at følgende personer er udnævnt til at sidde i Nunatsinni Ilisimatusarnermik Siunnersuisoqatigiit/ Grønlands Forskningsråd/ Greenland Research Council.

Siulittaasoq/ Formand:

  • Mitdlarak Evelyn Lennert, selvstændig konsulent og ekstern underviser på Ilisimatusarfik

Ilaasortat/ Medlemmer:

  • Rasmus Leander Nielsen, lektor og centerleder på Ilisimatusarfik
  • Vivi Ane Sofie Noahsen, arkivleder ved Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu.
  • Kirsty Langley, forsker ved ASIAQ
  • Gert Mulvad, regionslæge ved Grønlands Sundhedsvæsen
  • Sofie Louise Sandberg Sørensen, seniorforsker ved DTU Space
  • Inoqut Kristensen, investment manager og analyst ved Nalik Ventures A/S
  • Lorenz Meire, seniorforsker ved Grønlands Klimaforskningscenter ved Pinngortitaleriffik

Det fremgår af loven, at udpegningen sker efter indstilling fra grønlandske forskningsinstitutioner, forskningscentre, forskningsmiljøer, samt iværksætter- og innovationsmiljøer.

Naalakkersuisoq for Selvstændighed og Udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt udtaler:
”Siden 2014 har Grønlands Forskningsråd spillet en vigtig rolle iht. loven om at fremme og styrke udviklingen af grønlandsk forskning til gavn for vores samfund og land. På vegne af Naalakkersuisut skal jeg takke det afgående råd for deres indsats, og byde velkommen til det nye råd. Grønlands Forskningsråd har til opgave at rådgive Naalakkersuisut og departementerne hvad angår forskning. Jeg ser frem til samarbejdet med de nyudpegede medlemmer og siger tak for indstillingerne indsendt af institutioner og virksomheder”.

De nye medlemmer er udpeget i perioden 1. februar 2024 – 31. december 2026.

Med henvisning til Inatsisartutlov nr. 5 af 29. november 2013 om forskningsrådgivning og bevilling af forskningsmidler, er der nu udpeget nye medlemmer i Nunatsinni Ilisimatusarnermik Siunnersuisoqatigiit/ Grønlands Forskningsråd/ Greenland Research Council.

Nunatsinni Ilisimatusarnermik Siunnersuisoqatigiit/ Grønlands forskningsråd/ Greenland Research Council har ifølge loven til opgave at realisere lovens formål om at fremme og styrke grønlandsk forskning forankret i Grønland til gavn for det grønlandske samfund.

For yderligere oplysninger, kontakt:
Naasunnguaq Beck Kristensen, ministersekretær
e-mail nabk@nanoq.gl
tlf. +299 345682