Ã…rets menneskerettighedspris
Sendes af: Departementet for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling
Mandag d. 26. februar modtog Nauja Lyberth og hendes arbejdsgruppe årets menneskerettighedspris, uddelt af det danske Institut for menneskerettigheder. Kvinderne modtager prisen som en anerkendelse for deres arbejde for at gøre opmærksom på spiralkampagnen. Prisen gives på en mørk baggrund. Spriralkampagnen har haft en enorm betydning for den enkelte kvinde, deres partnere og for samfundet.
“Det kan næsten føles forkert at ønske kvinderne tillykke med prisen på så mørk en baggrund, men Naalakkersuisut vil gerne takke kvinderne for at tage en svær sag op, som vi ved har påvirket os alle meget, men især dem. Det kræver både styrke og mod” udtaler Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling, Naaja H. Nathanielsen på vegne af Naalakkersuisut. Naalakkersuisut vil senere på ugen komme med en opdatering af arbejdet med spiralkampagnen, men dagen i dag er Nauja Lyberths og kvinders.