Royal Arctic Line øger besejling af Qaanaaq og Ittoqqortoormiit og atlantskibe skal ankomme til Nuuk om torsdagen
Sendes af: Departementet for Finanser og Skatter
Det har længe været et ønske fra Naalakkersuisut, at Royal Arctic Line øger besejlingen af Qaanaaq og Ittoqqortoormiit. Dette vil komme til at ske i 2024, hvor Royal Arctic Line udvider besejlingen af Qaanaaq og Ittoqqortoormiit med et ekstra anløb i løbet af året. Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter Erik Jensen udtaler:
”Det er mig en stor glæde, at Royal Arctic Line i år forbedrer godsbefordringen til borgere i Qaanaaq og Ittoqqortoormiit, således der vil ske 3 anløb i stedet for kun 2 om året. Dertil er det vigtigt for Naalakkersuisut, at der løbende holdes øje med, om klimaforandringerne giver mulighed for at forbedre besejlingen endnu mere, også i andre områder i Grønland.”
Erik Jensen udtaler endvidere:
”Jeg er også tilfreds med, at atlantbesejling kan tilrettelægges, så det passer bedre i forhold til udlevering af gods, så der dermed bliver større sikkerhed for, at detailhandlen i hovedstaden kan modtage deres varer til weekenden.”
Atlantbefordringens ankomst til Nuuk ændres til om torsdagen med henblik på at sikre vareudlevering inden weekenden. Dette har været et ønske fra detailhandlen over en længere periode, og det glæder Naalakkersuisut, at der er taget højde for dette i den nye mastersejlplan.
Naalakkersuisut vil i den kommende tid invitere interessenter fra erhvervslivet til dialog om den bedst mulige varetagelse af godsbefordringen til og fra Grønland.
For yderligere information kontakt Departementet for Finanser og Skatter på oed@nanoq.gl