Naalakkersuisut vil yde ekstraordinÊr stÞtte pÄ affaldsomrÄdet til alle landets kommuner
Sendes af: Departement for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø
Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø Kalistat Lund har besluttet, at alle landets kommuner i årene 2024 og 2025 kan tildeles op til 3 millioner kroner (15 millioner kroner samlet til kommunerne i årrækken) til ekstraordinær støtte på affaldsområdet.
Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø Kalistat Lund har de seneste måneder besøgt alle landets kommuner. På møderne er kommunerne blevet orienteret om, at der i årene 2024-2025 kan tildeles op til 3 millioner kroner pr. kommune fra Miljøfonden til optimering af kommunernes affaldshåndtering. Formålet med de ekstraordinært afsatte midler er at understøtte kommunernes igangværende initiativer på affaldsområdet samt bidrage til en positiv udvikling gennem udviklingsprojekter.
”En ansvarlig og effektiv affaldshåndtering er afgørende for at bevare og forbedre vores sundhed, vores helbred og vores miljø. For at lykkes med en effektiv affaldshåndtering vil vi i Naalakkersuisut fortsætte den konstruktive og tætte dialog med kommunerne. Men vi vil også gerne støtte kommunerne økonomisk for at finde den mest hensigtsmæssige løsning på affaldsproblemerne her i landet. Både af hensyn til befolkningens sundhed og trivsel, men også for at passe på vores miljø”, udtaler Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø Kalistat Lund og fortsætter:
”Det er mit klare indtryk – hvilket kun er blevet forstærket under de konstruktive møder – at kommunerne er stærkt optagede af at forbedre affaldshåndteringen i alle bosteder. Vi må dog også erkende, at der fortsat er udfordringer med den lokale affaldshåndtering flere steder i landet. Derfor ser jeg nu frem til, at kommunerne indsender projektansøgninger til de projekter, som kommunerne ønsker den ekstraordinære støtte til”, udtaler Naalakkersuisoq Kalistat Lund.
Den ekstraordinære støtte vil gælde alle uagtet ESANI-medlemskab
Den ekstraordinære støtte vil gælde alle kommuner uanset om kommunen er en del af ESANI A/S eller ej. Idet Miljøfonden ikke støtter kommunernes drift, vil midlerne være fokuseret mod udviklingstiltag.
”Det er vigtigt for mig at påpege, at den ekstraordinære støtte gælder alle kommuner – også selvom man står uden for ESANI A/S. Det er dog stadig min holdning, at den bedste løsning for alle kommunerne – både økonomisk og miljømæssigt – er at være med i den nationale affaldsløsning, hvor kommunerne samarbejder og affald afbrændes på store nationale forbrændingsanlæg. Det er mit håb, og også min forventning, at den ekstraordinære støtte over de næste to år vil kunne afhjælpe nogle af udfordringerne i forhold til den lokale affaldshåndtering”, afslutter Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø Kalistat Lund.
Baggrunden for den ekstraordinære støtte
Naalakkersuisut er nået langt i forhold til målsætningen om at etablere den fælles forbrændingsløsning. Naalakkersuisut har via Miljøfonden igennem en årrække støttet udviklingen på affaldsområdet. Den nye nationale forbrændingsløsning er et eksempel på denne støtte.
Derudover er der tildelt midler til en række transportprojekter, hvor affald fra bosteder uden forbrændingsanlæg er blevet transporteret til bosteder med forbrændingsanlæg. Ydermere er der med støtte fra Miljøfonden blevet gennemført en affaldsturné, hvor forbrændingsegnet affald fra samtlige kommuner blev pakket og transporteret til forbrændingsanlæg i Danmark.
Det er i forbindelse med, at de nye forbrændingsanlæg snart står klar, at Naalakkersuisoq Kalistat Lund har afholdt møder med samtlige kommuner for at drøfte deres muligheder for at søge ekstraordinær støtte over de næste to år. En ekstraordinær støtte, der skal gøre kommunerne klar til, at affaldet skal transporteres til de nationale forbrændingsanlæg.
For yderligere oplysninger kontakt ministersekretær Manasse Berthelsen på tlf.: 34 56 03/54 88 68 eller på e-mail: pan@nanoq.gl.