Nyt IT system til billeddiagnostik til sundhedsvæsenet: Stor tak til Kirsten og Freddy Johansens Fond
Sendes af: Departement for Sundhed
Det var glædens dag, da Det Grønlandske Sundhedsvæsen modtog svar på fondsansøgningen til Kirsten og Freddy Johansens Fond. Fonden bevilligede sundhedsvæsenet 4,3 millioner kroner til et nyt og moderne RIS/PACS system til billeddiagnostik.
IT systemet binder sundhedsvæsenets billeddiagnostiske enheder sammen. Det vil sige ultralyd, røntgen, CT og MR. IT systemet skal blandt andet bruges til den nye MR scanner, som sundhedsvæsenet modtog fondsmidler til i 2023 – også fra Kirsten og Freddy Johansens Fond.
”Det er med stor glæde og taknemmelighed, at jeg har modtaget nyheden om, at Kirsten og Freddy Johansens Fond endnu en gang har valgt at donere midler til vores sundhedsvæsen. Donationen til et nyt IT system til billeddiagnostik vil blive til glæde og gavn for rigtig mange mennesker, fordi det nye system forbedrer sundhedsvæsenets mulighed for hurtigt og effektivt at vurdere billederne og give patienterne svar på deres undersøgelser,” udtaler Naalakkersuisoq for Sundhed, Agathe Fontain.
”En opgradering af RIS/PACS systemet har længe stået højt på ønskelisten,” siger Tina Amondsen, direktør for Det Grønlandske Sundhedsvæsen og fortsætter: ”Det nye system vil sikre fuld udnyttelse af MR scanneren, som Kirsten og Freddy Johansens Fond tidligere har doneret.”
”Med det nye system til billeddiagnostik er det vores klare ambition, at vi kan følge med det løbende og stigende behov for diagnostik og opfølgning til gavn for vores patienter,” siger Tina Amondsen.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen foretager ca. 35.000 billeddiagnostiske undersøgelser om året. Et tal der forventes at stige i de kommende år. En tilsvarende udvikling opleves også hos sundhedsvæsenet i andre lande.
For nærmere information kontakt ministersekretær Nukaaka Tobiassen på e-mail: nukto@nanoq.gl eller tlf: +299 34 66 17