Vinterfangst 2024 af moskusokser ved Kangerlussuaq
Sendes af: Departement for Fiskeri og Fangst
Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst har netop besluttet kvoter, fangstperioder og fangstområder til vinterfangst af moskusokser 2024 ved Kangerlussuaq. Dette ifølge § 3, § 4 og § 5 i Selvstyrets bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af moskusokser nr. 8 af 27. Juni 2013.
Der er netop gennemført helikoptertælling af moskusokserne ved Kangerlussuaq samt undersøgelser af moskusoksebestandens kønsmæssige og aldersmæssige sammensætning. Det er på dette grundlag, at Naalakkersuisoq netop har besluttet kvoter, fangstperioder og fangstområder.
Der bliver hundeslædebaseret – samt anden ikke-motoriseret - vinterfangst af moskusokser i Jagtområde 1 ved Kangerlussuaq i perioden fra 15. februar til og med 25. februar 2024. Moskusoksekvoten i Jagtområde 1 er 50 dyr.
Der bliver erhvervsfangst af moskusokser i Jagtområde 3 i perioden fra 15. februar til og med 25. februar 2024 med tilladt brug af motoriserede transportmidler til transport til og fra jagtområdet. Moskusoksekvoten i Jagtområde 3 er 200 dyr.
Det understreges fra Departementet for Fiskeri og Fangst, at motoriserede transportmidler skal holde en minimums-afstand til moskusokser og rensdyr på 500 meter. Motoriserede transportmidler såsom snescootere og ATV’er må ikke bruges til forfølgelse og drivning af moskusokser. Det skal til sidst også understreges, at det er lovpligtigt at aflevere fangstmelding efter moskusoksefangst.
For nærmere information kontakt fg. afdelingschef Masaana Dorph på tlf. 345344 og mail mado@nanoq.gl