Nalunaq guldmineprojektet: Høringsmøder afsluttet. Høringen fortsætter til 1. marts 2024
Sendes af: Departementet for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling
Medlemmer af Naalakkersuisut, Naaja H. Nathanielsen og Kalistat Lund, deltog i dagene 29. januar – 1. februar 2024 i offentlige høringsmøder i Sydgrønland.
Anledningen var den offentlige høring af udkast til VVM- og VSB-redegørelser vedrørende Nalunaq guldmineprojektet. Formålet med høringsmøderne er at selskabet kan fremlægge sit materiale, og at borgere har mulighed for at stille spørgsmål og give kommentarer til projektet.
Der blev afholdt høringsmøder i Narsarsuaq, Tasiusaq og Qaqortoq. Der var også planlagt høringsmøder i Alluitsup Paa og Nanortalik, men vejret den 31. januar gjorde desværre transporten ud af Qaqortoq helt umulig.
Høringsmødet i Alluitsup Paa blev derfor holdt som en uformel videosamtale fra Qaqortoq til kommunekontoret i Alluitsup Paa. Høringsmødet i Nanortalik senere på dagen blev afholdt som et virtuelt møde.
Alle møderne blev optaget. Lydoptagelserne vil blive transskriberede, oversat og offentliggjort på Naalakkersuisuts høringsportal. Indkomne høringssvar bliver oversat og offentliggjort løbende på høringsportalen. Læs mere om høringen og hent høringsmaterialet på høringsportalen.
Selv om høringsmøderne er afsluttet, fortsætter høringen. Fristen for at indsende høringssvar er 1. marts 2024.
Naaja H. Nathanielsen, Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling udtaler:
“Det har været givtigt at deltage i møderne og høre de mange og gode spørgsmål fra borgerne. Jeg er særligt opløftet over hvor mange der var nysgerrige på jobmulighederne. Nu skal høringsprocessen køre færdig og vi håber at mange vil tage sig tid til at afgive høringssvar”.
Kalistat Lund, Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø udtaler:
”Som Naalakkersuisoq for miljøområdet glæder det mig at have set den interesse som borgerne i Sydgrønland har haft for at deltage i borgermøderne om Nalunaq guldmineprojektet. Borgerinddragelse er et vigtigt aspekt, særligt i sådan en proces, hvor der skal udvindes fra vores undergrund. Der var gode og konstruktive spørgsmål og refleksioner fra borgerne i Narsarsuaq, Tasiusaq, Alluitsup Paa, Nanortalik og Qaqortoq.”
Kontakt
Pressehenvendelser: Departementschef, Jørgen T. Hammeken-Holm tlf. 346800 eller Ministersekretær Manasse Berthelsen tlf. 548868
Øvrige henvendelser: Råstofstyrelsen, mlsa@nanoq.gl