Gå til sidens indhold

Naalakkersuisoq for Sundhed besøger Nunavut

Sendes af: Departement for Sundhed
Naalakkersuisoq for Sundhed Agathe Fontain har deltaget i sundhedskonferencen One Health: Arctic Indigenous Voices and Perspectives i Iqaluit Nunavut i dagene 1. og 2. februar 2024.

Konferencen blev afholdt af Nunavuts sundhedsforskningscenter Qaujigiartiit Health Research Centre i samarbejde med Center for Folkesundhed i Grønland. Konferencens formål og tema handlede om at få fremhævet oprindelige folks (Inuits) stemmer i sundhedsforskningen med fokus på et helhedsorienteret sundhedssyn.

Programmet bød på forskellige oplæg om blandt andet naturens-, vejrets- og fødevares betydning for Inuits sundhed.

Fra Grønland var der oplæg fra forsker i mikrobiolog Aviaja Lyberth Hauptmann om biologiuddannelsen SILA i Ilisimatusarfik, som er udviklet og tilpasset Grønlands naturliv. Samt oplæg fra læge Karsten Rex om sine erfaringer som grønlandsk praktiserende læge i Grønland.

”Det har været to meget intensive og følelsesmæssige dage. Arrangørerne havde inviteret ældre borgere fra forskellige dele af Nunavut med til seminaret. De ældres fortællinger, viden og erfaringer gav stof til eftertanke. De ældre talte om sammenhænget mellem krop, sjæl og ånd, samt naturen og kosten som vigtige elementer i sundheden.

Vi kender det fra os selv. Mange af os kender følelsen af ikke at kunne føle mæthed eller konstant at have en følelse af sult når man ikke kan spise Kalaalimineq. Eller af føle uro når man ikke kan komme ud i naturen”

udtaler Agathe Fontain og fortsætter…

Vi som folk har så meget tilfælles. Jeg håber derfor at vi mellem vores to lande kan samarbejde tættere om de erfaringer vi har hver især, ikke kun på sundhedsområdet men også på de områder som generelt påvirker befolkningens trivsel

Under besøget i Iqaluit fik Agathe Fontain mulighed for at tilse strukturen for salg af alkohol og cannabis, samt besøgt den nyopførte Innsirvik Community Wellness Hub der er ejet af og huser det uafhængige sundhedsforskningscenter Qaujigiartiit Health Recearch Centre.

For nærmere information kontakt ministersekretær Nukaaka Tobiassen på e-mail: nukto@nanoq.gl eller tlf: +299 34 66 17