Naalakkersuisuts og KNR’s samarbejde vedrørende manglende grønlandsksprogede journalister

Naalakkersuisut og KNR’s bestyrelse er opmærksomme på udfordringerne for KNR med hensyn til fastholdelse af medarbejdere i KNR’s Nyhedsafdeling. Udfordringerne relaterer til forhold, der lovgivningsmæssigt og ansvarsmæssigt henhører under forskellige instanser. Derfor er der enighed om, at de forskelligartede udfordringer, som KNR har, også må tages op af de rette instanser.

Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, Aqqaluaq B. Egede og KNR’s bestyrelsesformand Mette Steenholdt, havde i juni 2023 et møde, hvor det blev besluttet, at KNR selv nedsætter en arbejdsgruppe, såfremt de vurderer om der er behov. Bestyrelsen meddelte imidlertid den 27. oktober 2023, at bestyrelsen i stedet for at nedsætte en arbejdsgruppe fandt det mere hensigtsmæssigt at adressere problemstillingerne i forbindelse med fastlæggelse af bestyrelsens strategi for institutionen, hvori blandt andet spørgsmålet om fastholdelse og rekruttering af grønlandsksprogede journalister og KNRs bygninger skulle indgå.

Fastholdelse og rekruttering af journalister i nyhedsafdelingen:
KNR’s ledelse har siden efteråret 2023 igangsat en proces for at forbedre arbejdsmiljøet og arbejdsforholdene i alle afdelinger, baseret på resultater fra en medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Nyhedsafdelingen har på baggrund af resultaterne udviklet handlingsplaner for bedre arbejdsforhold og højere medarbejdertilfredshed og med henblik på at fastholde medarbejdere. Dette skal ses i lyset af, at der de sidste to år blevet ansat 15 journalister i nyhedsafdelingen, hvoraf mange har sagt op igen. Den igangsatte proces vil tage tid, men det er skridt i den rigtige retning.

Det er vigtigt at huske, at KNR beskæftiger 97 medarbejdere, herunder 13grønlandsksprogede journalister, fordelt på forskellige programmer i KNRs forskellige platforme, og at medarbejdertilfredsheden i resten af KNR er højere, hvilket er et stærkt udgangspunkt for fremtidigt arbejde.

Journalisterne og medarbejderne i nyhedsafdelingen arbejder hårdt for at opretholde nyhedsdækningen under medarbejderkrisen. Et engagement der fortjener anerkendelse. Samtidig arbejder KNR’s ledelse og medarbejdere løbende på løsninger og nye tiltag, mens der løbende er opslag til stillinger i KNR.

Selvom det er en udfordrende og langvarig opgave at tiltrække grønlandsksprogede journalister, og KNR ikke kan matche lønniveauet fra store private og offentlige virksomheder, stræber KNR efter at gøre journalistik både spændende og givende at være journalist i KNR.

KNR's ledelse og medarbejdere arbejder aktuelt på at udforme en fireårig strategi for virksomheden, hvor de nævnte emner vil være centrale fokusområder.

Foruden KNR's interne opgaver kræves der et solidt samarbejde med vigtige interessenter for at skifte fra negativ til positiv udvikling. KNR værdsætter specielt Naalakkersuisuts vedvarende engagement og interesse i denne forandring.

Løn:
Den nugældende overenskomst for journalister og driftsteknikere ansat i Grønlands Selvstyre og kommunerne udløber den 31. marts 2024. På den overenskomst var der pr. år 2022 tilsammen ansat ca. 16 årsværk i Selvstyret og kommunerne. Hos KNR var der ansat ca. 44 årsværk. En kort intern gennemgang af lønforholdene for de ansatte på denne overenskomst viste i april 2023, at i gennemsnit tjente en ansat i kommunerne ca. 3.500 kr./mdr. mindre end en ansat i KNR. En ansat i Selvstyret tjente ca. 2.300 kr./mdr. mere end en ansat i KNR. Det er dog vigtigt i denne sammenhæng at påpege, at der her ikke er taget højde for anciennitet. Såfremt den ansatte i KNR har kortere anciennitet end den ansatte i Selvstyret, vil den KNR-ansatte ikke stige med ovennævnte beløb ved et skifte til en stilling i Selvstyret.

Ved forhandlingerne af en overenskomst som ovennævnte, er det normal procedure, at de enheder, der gør brug af overenskomsten bliver hørt i forhold til indhentning af forslag til krav fra arbejdsgiverside. Her er KNR selvsagt en vigtig bidragsyder, ligesom KNR sidder med ved forhandlingerne i Økonomi- og Personalestyrelsen overfor journalistforbundet (TP).

På samme måde inviterer den relevante fagforening sine medlemmer til at indlevere forslag til krav. Der er således i Grønland ikke tradition for, at der politisk udstikkes konkrete krav til indholdet i de offentlige overenskomster – dette ligger i stedet hos arbejdsmarkedets parter. Der er ligeledes tradition for, at overenskomsterne forhandles mellem parterne og ikke via medierne. Det er dog Naalakkersuisuts forventning, at såvel fagforening som KNR og andre arbejdsgivere vil have et skærpet fokus på såvel rekruttering som fastholdelse af medarbejdere ansat efter overenskomsten. En overenskomst vil dog ikke kunne ændre direkte ved forhold såsom lave optagelses- eller gennemførselsprocenter på journalistuddannelsen i Grønland; et område der overfor Økonomi- og Personalestyrelsen er blevet oplyst af TP som en vigtig faktor i denne problemstilling.

Journalistuddannelsen er en relativt lille uddannelse med 25 bachelordimittender over de seneste fem år (2016-2022). For tiden er der optaget 13 studerende på journalistuddannelsen. Som noget nyt blev der i 2020 etableret en masteruddannelse indenfor formidling og journalistik. Det er en etårig uddannelse, som også kan tages på deltid. Uddannelsens tværfaglige optag sikrer, at personer med en akademisk uddannelse og interesse for formidling og journalistik kan blive optaget. Denne uddannelses brede optag bidrager at dække behovet for journalister og formidling, idet personer fra andre faggrene kan søge ind på uddannelsen. 3 har færdiggjort uddannelsen, og for tiden er der 6 aktive studerende.

Naalakkersuisut kan ydermere oplyse, at der pågår et arbejde med evaluering af fordele og ulemper ved, at KNR får et større selvstændigt råderum for lønfastsættelse af sine medarbejdere. I den sammenhæng er der en række juridiske, økonomiske og konkurrencemæssige forhold, der skal tages i betragtning.

Bygning:
KNR har behov for en ny bygning, og der har gennem årene været udarbejdet flere analyser og beregninger for, hvad det vil koste at opføre et nyt mediehus. Et nyt mediehus vil skabe mere attraktive arbejdspladser og bedre arbejdsvilkår. Et nyt mediehus vil også styrke samarbejdet på tværs af forskellige virksomheder og institutioner med størst mulig vidensdeling og synergi mellem disse; det vil føre til at hæve det journalistiske niveau og også styrke den kritiske og dybdegående journalistik.

Der har været afholdt møder mellem Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke og KNR i forhold til ny bygning. Der er enighed om, at der fortsat skal arbejdes for at sikre KNR en ny bygning. Der foreligger et byggeprogram fra 2016, og der er behov for at opdatere dette i forhold til nuværende behov samt beregning af prisoverslag. Der er enighed om, at byggeprogrammet skal opdateres til faktiske behov. Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke og KNR er således i gang med at undersøge mulighederne for et nyt mediehus.

Med venlig hilsen

Kalaallit Nunaata Radioa – KNR,
bestyrelsesformand Mette Steenholdt
Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke Aqqaluaq B. Egede

KNR’s direktør Annga Lynge
Toqq/direkte 36 15 00
aly@knr.gl

For yderligere info, kontakt Ministersekretær Rosa Thorsen Toqq/direkte 34 57 02 rose@nanoq.gl